Se kortet: Her er flest mennesker over 100 år
Tre ting kan ifølge aldringsforsker indikere, hvorfor alderskortet ser ud, som det gør.
Det er en drøm for mange mennesker at holde sig i live så længe som muligt. Dyrk motion, spis sundt og lad være at ryge, lyder rådene på tværs af de fleste sundhedsguides.
Men kan man også øge sine chancer for et langt liv for eksempel ved at bosætte sig et bestemt sted?
Danmarks Statistik har en oversigt over, hvor mange mennesker i hver af landets kommuner der er mere end 100 år gamle.
Af de fem kommuner med størst andel af +100-årige er der en særlig ting, der går igen. Det er alle kommuner helt tæt på vandet. Fire af dem er endda øer.
- Det er påfaldende, og jeg synes, det er interessant, siger Morten Scheibye-Knudsen. Han er læge og aldringsforsker på Københavns Universitet.
Morten Scheibye-Knudsen har brugt det meste af sit arbejdsliv på at beskæftige sig med aldring. Han fortæller, at forskere i en årrække har haft et fokus på såkaldte blue zones, som er afgrænsede områder, hvor gennemsnitsalderen er uforholdsmæssig høj.
- Vi ved ikke så meget om danske blue zones endnu, men der er mange forskellige faktorer at kigge efter. Økonomi, mulighed for at få sunde råvarer og så videre. Men der er også noget med natur, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Tallene fra Danmarks Statistik bærer ikke svaret i sig selv. Men i top fem over størst andel af borgere over 100 år ligger Ærø, Fanø, Langeland, og Samsø. De får selskab af nordsjællandske Hørsholm, som også har en kystlinje.
- Det er skægt med øerne, for de optræder også i andre blue zones rundt i verden. Et bud kan være, at infrastrukturen er lidt anderledes på øer, og at man i nogen sammenhænge er nødt til at bevæge sig selv lidt mere, når man skal rundt, siger Morten Scheibye-Knudsen.
Lige uden for top-5 ligger Struer Kommune, og det er dermed topscoreren blandt de midt- og vestjyske kommuner. Det er blandt andet i Struer, at Danmarks ældste person, Kirsten Schwalbe, bor, og Struer ligger som bekendt tæt ved fjorden.
- At bo i et naturskønt område kan have en positiv effekt, og det kan vand og en god udsigt måske også, siger Morten Scheibye-Knudsen og understreger, at der stadigvæk i høj grad er tale om gætværk.
- Det er lidt underligt, for biologisk burde det jo ikke spille en rolle, siger han.
Afslutningsvis understreger Morten Scheibye-Knudsen, at man ikke kan sikre sig et langt liv ved at flytte ud på en ø.
Til gengæld fortæller han, at måden man lever, spiser og bevæger sig på, betyder mere end de gener, man er blevet givet ved fødslen. Det gælder uanset, hvor i landet man bor.
- Det er jo den gode nyhed. At det først og fremmest handler om, hvordan man lever sit liv, for det har man jo selv stor indflydelse på i modsætning til, hvilke gener man har fået.