Ellen kiksede under middag med dronningen: - Hun har nok prøvet det før

På dronning Margrethes seneste sommertogt i landsdelen, besøgte hun Thy Whisky.

Medejer af Thy Whisky Ellen Nicolajsen ser tilbage på besøget af dronningen i 2021.
Medejer af Thy Whisky Ellen Nicolajsen ser tilbage på besøget af dronningen i 2021.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Dronning Margrethe har været på besøg her i Midt- og Vestjylland masser af gange.

Hendes sidste sommertogt i landsdelen, som regent, gik til Thisted Kommune, hvor hun blandt andet fik fornøjelsen af en rundvisning hos Thy Whisky, som ligger på gården Gyrup, hvor den ottende generation nu bor.

Det er søstrene Marie Stjernholm og Ellen Nicolajsen, som er opvokset på gården, der sammen med deres mænd, Jakob Stjernholm og Andreas Nicolajsen, ejer virksomheden.

I august 2021 fik de fornemt blev af dronningen på slægtsgården, og selv om det er flere år siden, så er der uforglemmelige minder.

- Jeg er ikke så vant til at være dis med folk, så jeg kom til at sige ’du’ til dronningen. Jeg er ikke sikker på, at hun kunne høre det, for det var under middagen, men det var for mit vedkommende den største kikser, men hun har nok prøvet det før, griner Ellen Nicolajsen.

Det var Thisted Kommune, der havde besluttet, at dronningen skulle svinge forbi whisky-producenten, og besøget endte med at blive udskudt et år på grund af corona, men så var der længere tid til forberedelserne.

- Vi bor jo på et landbrug, der er dyr og drift, så der var lidt, der skulle gøres, inden hun skulle komme. Vi snakkede meget om, hvordan en ældre dame kunne gå rundt på vores ujævne belægninger, men heldigvis havde hun nogle følger, som havde styr på det, fortæller Ellen Nicolajsen.

1:13
Se her Ellen Nicolajsen mindes besøget med dronningen.

Dronningen var imponeret over bevaret bygning

Ejerne fortalte dronningen om, hvordan de producerede whiskyer fra bunden på gården, og viste hende rundt på gården.

- Dronningen sagde, det var dejligt at se, at den her type bygning blev renoveret. Vi bor på en gammel bondegård, og det er hverken nogen herregård eller noget gods, men det her er en almindelige bondegård. Så hun studsede over, hvor fint det var at bevare sådan en type bygning, mindes Ellen Nicolajsen.

Ifølge medejeren var dronningen en utrolig behagelig gæst og meget professionel og oprigtig interesseret.

- Vi fik flere besøgende, der er kommet ind i butikken og sagt, at de skulle se det, som dronningen har så, da hun var i området, siger hun.

Se eller gense på TV MIDTVEST PLAY da vi besøgte Thy Whisky og blev klogere på produktionen af de gyldne dråber.