Hjorteavler må skyde sit livsværk på grund af nye regler

I 30 år har Kaj Kirk spankuleret rundt blandt sin bestand af hjortevildt på gården ved Snedsted i Thy. Men om få måneder er det slut. 

13. februar 2022 skal de 13.000 danske hjortedyr, som Fødevarestyrelsen vurderer findes, være øremærket. Men det stiller avlerne over for en umulig opgave, da det stresser dyrene, at skulle holdes fast, mens de bliver mærket med to øremærker eller én chip. 

På gården i Thy får det også konsekvenser. Her er Kaj Kirk nu i gang med at skyde sin dyr. Én efter én. Uge efter uge for ikke at stresse flokken unødigt. 

- Det er det glade vanvid. Vi går efterhånden til i regler, lyder det fra den frustrerede avler, mens han gør klar til at flå sit dyr. 

Øremærkekravet er en udløber af EU's forordning om dyresundhed. Den blev vedtaget i 2016 og skal sikre, at smitsomme sygdomme ikke spreder sig blandt dyr og via animalske produkter i EU. 

I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der er myndighed for området. Her lyder vurderingen, at der ikke umiddelbart er mulighed for at give dispensation for mærkningskravet, men de undersøger sagen.

Dermed risikerer avlere som Kaj Kirk dagbøder, hvis de ikke følger reglerne om øremærkning. 

- Jeg kan overhovedet ikke se logikken. Jeg sælger ingen dyr og får ingen ind, forklarer han.

I Sverige er mærkning ikke et krav

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige EU-lande tolker EU's forordning om dyresundhed. I Sverige kræver myndighederne eksempelvis ikke, at hjorteavlere mærker deres indhegnede dyr.

Det oplyser Svenske Hjorteforening til sin danske modpart. Det vækker undren hos Venstre:

- Vores frygt er, at man laver en overimplementering. Implementeringen skal se, så man kan opretholde danske hjortefarme, lyder det fra Thomas Danielsen, der er medlem Folketingets miljø- og fødevareudvalg for Venstre. 

Venstremanden peger på, at en mulig løsning kunne være mærkning af døde dyr, der skal sendes til slagtning. På den måde kan man ifølge venstremanden leve op til EU-lovgivningen. 

- Hvis andre EU-lande kan implementere på en mere lempelig måde, så kan vi også i Danmark, understreger han. 

Det har ikke været mulig at få en kommentar fra Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der i stedet henviser til Fødevarestyrelsen, der nu er ved at undersøge muligheden for dispensation jf. EU-reglerne. 

- Det er beskrevet meget overordnet og upræcist i forordningen. Vi er nødt til at være sikker på, at vi finder en løsning, der er i overensstemmelse med reglerne. 

- Men vi er fuldt ud på linje med hjorteavlerne, forklarer Nikolaj Veje, der er direktør i styrelsen. 

Ifølge foreningen Dansk Hjorteavl kan op mod 100 af de 465 danske hjortefarme dreje nøglerne om på grund af de nye regler. 

- Vi har ikke været hurtige nok til at finde en løsning. Det beklager jeg over for hjorteavlerne, erkender Nikolaj Veje. 

Et dyr i ugen

Tilbage på farmen i Thy har Kaj Kirk kniven i hånden og gør så småt klar til at flå  hjorten. Han regner med at skyde et dyr hver uge frem til 13. februar. 

- Vi har haft stor glæde af dyrene. Jeg føler virkelig, at det er en hån, når vi ikke kan få lov til at have den glæde, forklarer han. 

Han vil ikke afvise, at truslen om dagbøder kan være med til at tømme indhegningen for det sidste dyr. 

- Men tiden vil vise om jeg kommer til at glemme et par stykker eller lågen står åben, slutter han og går i gang med at skille skind fra krop på dagens døde hjort.