Kvinde død efter ulykke: Kørte ned i bæk i el-kørestol

En 73-årig kvinde er afgået ved døden, efter hun af uvisse årsager kørte ned i en bæk med sin el-kørestol.

Både politi og brandvæsen var til stede.
Både politi og brandvæsen var til stede.
Foto: Presse-fotos.dk
Opdatering

Opdateret 07.52: Kvinde død

Den 73-årige kvinde afgik lørdag ved døden. De pårørende er underrettet.

    En 73-årig kvinde er afgået ved døden, efter hun faldt ned i en bæk ved vejen Over Engen lige uden for Thisted.

    De pårørende er underrettet om dødsfaldet. Det bekræfter vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Skelkjær søndag morgen. 

    Lørdag fortalte hans kollega Ole Vanghøj, der på daværende tidspunkt var vagtchef, at kvinden var ude på tur med en 74-årig mand.

    Af uvisse årsager kørte kvinden med sin el-kørestol pludseligt ned i den lille bæk.

    - Den ældre mand, der gik med rollator, forsøgte at få hende op i en halv time, men det var først, da en forbipasserende kom, at der blev tilkaldt hjælp. Formentligt har den ældre mand ikke haft mobil på sig, fortæller Ole Vanghøj.

    Politiet oplyser, at den 74-årige mand var afkølet, så han blev kørt til tjek på sygehuset, mens den 73-årige kvinde blev kørt med ambulance til sygehuset i meget kritisk tilstand.

    Både den 73-årige kvinde og den 74-årige mand bor til dagligt på et plejecenter i Thisted.

    Det var her på Over Engen, at kvinde kørte i bækken.