Muslingeskibe har fisket i område med massedød: Er der en sammenhæng? spørger lokal mand
TV MIDTVEST har spurgt en ekspert om sammenhængen mellem skibene og den massedød, der har fundet sted i Thisted Bredning.
Kameraet panorerer langsomt over Thisted Bredning.
Et skib forsvinder ud af billedet i venstre side, mens et nyt dukker op i højre side.
- De kommer klokken fire-fem stykker, og de ligger der hver morgen over en lang periode, forklarer Jakob Haaning fra Sennels ved Thisted Bredning.
Efter TV MIDTVEST i sidste uge fortalte om massedøden ved Thisted Bredning, har han henvendt sig til TV MIDTVEST med en video af otte muslingeskibe, der er filmet 26. februar i år.
Videoen viser ifølge thyboen skibene, der fisker i det område, hvor tusindvis af småsild nu er døde.
- Det er virkelig trist, at det er endt sådan i et naturområde, forklarer sennelsboen, der også er lystfisker og sejler.
På baggrund af planktonprøver konkluderede Miljøstyrelsen tirsdag, at massedøden efter alt at dømme kan tilskrives iltsvind.
- Jeg har absolut ikke noget horn i siden på muslingefiskeriet.
- Men skibene ligger der hver dag i en lang periode, hvor de fjerner muslinger, der fungerer som et rensesanlæg. Hvilken betydning har det? spørger thyboen.
Peger på klar årsag til iltsvind
TV MIDTVEST har spurgt professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua om sammenhæng mellem muslingefiskeri og iltsvind i Limfjorden.
Han bekræfter, at muslinger har en rensende effekt, da de filtrerer vandet for mikroplankton og i sidste ende har en gavnlig effekt for mængden af iltsvind.
Alligevel kan muslingefiskeriet ved Thisted Bredning ikke forklare den massive iltsvind.
- Nej, det er korte og enkle svar, lyder det fra professoren, der udtaler sig generelt.
Det lidt længere svar kommer her.
Jens Kjerulf Petersen forklarer, at muslingeskibes skrab af havbunden ikke i sig selv medvirker til iltsvind.
- Men der bliver hvirvlet materiale op fra havbunde, som kan have et øget iltforbrug, hvis der i en periode har været iltfrit i bunden, forklarer han.
Alligevel mener professoren ikke, at muslingefiskeri vil have en stor effekt for iltsvind.
- Det ville kræve, at man skraber virkelig store arealer. Derudover står vandet ikke stille. Der er en konstant tilførsel af nyt vand. Derfor er fiskeriets betydning ubetydelig, fastslår han.
Jens Kjerulf Petersen peger som en række andre eksperter på, at iltsvind i de indre farvande opstår som følge af kvælstofudledning, der fører til algeopblomstring.
Kvælstoffet stammer blandt andet fra renseanlæg, mens landbruget ifølge Miljøstyrelsen står for hovedparten af udledningen af kvælstof til havet.
Opdræt har klar ulempe
I Sennels i Thy har den nysgerrige thybo bidt mærke i, at der flere steder ved Limfjorden opdrættes muslinger i vandets overflade.
Han spørger i den forbindelse, om det er bedre for havmiljøet end muslingefiskeri.
Det afhænger ifølge Jens Kjerulf Petersen af, hvad man går op i.
- Skrab fanger ikke kun muslinger, og så er det hårdt ved bunden.
- Muslingeopdræt foregår på et mindre areal, men der kommer mere muslingelort på bunden, forklarer han og konkluderer:
- Så kigger man kun på at håndtere iltsvind, så er opdrættet bedst.
Forskere fra DTU Aqua har tidligere fortalt, at muslinger er blandt de mest klimavenlige proteinkilder.
- Men det er også en fødevare, ligesom vi har på land. Derfor er opdræt af muslinger ikke kun et spørgsmål om at gøre godt noget for miljøet, siger Jens Kjerulf Petersen.
Har du noget, du gerne vil have fortalt, så fortæl det til os:
Send et tip til redaktionen