51-årig kvinde omkommet i brand i Frøstrup
En anden person er kørt til tjek for røgforgiftning.
En 51-årig kvinde er mandag eftermiddag omkommet i en brand i en lejlighed på Vestergade i Frøstrup.
Det oplyser vagtchef Carsten Henriksen fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Meldingen om branden kom klokken 14:49, og da brandvæsenet kom frem, blev kvinden fundet i lejligheden. Hun var dog død, da brandfolkene fik hende ud af lejligheden.
Der er tale om lejlighedens beboer, og kvindens pårørende er underrettet.
Teknikere skal arbejde
Brandårsagen kendes ikke, og derfor skal brandteknikere nu arbejde for at fastslå, hvordan branden er opstået.
Overboen til den lejlighed, der brændte, er kørt til tjek på sygehuset for røgforgiftning.
Opdatering
Opdateret
- Lejlighedens beboer er omkommet. Politiet har underrettet de pårørende.