VM i pløjning til Thy

VM-pløjestævne skal holdes i Hjardemål i 2015

Plojestaevne_0.jpg

VM i pløjning kommer til Danmark i 2015. Det store internationale stævne skal holdes 3. og 4. oktober på ejendommen Vestbo i Hjardemål i Thy, oplyser NORDJYSKE.dk.

Det er LandboUngdom, der skal arrangere VM-stævnet, og der er allerede nedsat en styregruppe. Den har formanden for LandboUngdom i Thy, Karl Kristian Iversen, Hillerslev, som formand.

Jane Lindedam, der tidligere har siddet i LandboUngdoms landsledelse, og morsingboen Jens Iversen, der selv er tidligere VM-deltager og verdensmester i pløjning, er også med i styregruppen.

Jens Iversen har gennem flere år har været formand for Landspløjeudvalget, og han siger til NORDJYSKE.dk:

- Der skal mange frivillige til for at gennemføre sådan et stævne. Han vurderer, at der kommer omkring 60 pløjere fra cirka 30 forskellige lande.