Så meget skal du spare op, hvis du vil tidligere på pension

Privatøkonomer oplever stor interesse for tidlig pension. Alligevel er det kun få, der rent faktisk trækker sig tilbage tidligt.

Beregningerne lander midt i Folketingets åbningsdebat, hvor partierne har stor fokus på den fremtidige pensionsalder. Foto: TV 2 Grafik, Ellen Meldgaard Pedersen
Beregningerne lander midt i Folketingets åbningsdebat, hvor partierne har stor fokus på den fremtidige pensionsalder. Foto: TV 2 Grafik, Ellen Meldgaard Pedersen

Hvis du drømmer om at gå tidligt på pension, skal du med stor sandsynlighed selv betale gildet.

Pensionsalderen i Danmark har nemlig været stigende de seneste mange år, i takt med at vi bliver ældre og ældre.

For nuværende kan mange danskere se frem til et arbejdsliv, der strækker sig ind i deres 70’ere – også selvom statsminister Mette Frederiksen (S) i august varslede et opgør med det nuværende system.

Imens oplever både Danske Bank og PFA Pension, at danskerne i højere grad ønsker selv at spare op til tidligere pension.

Men hvad koster det egentlig, hvis man vil lade pokker stå i de politisk besluttede pensionsaldre og trække sig tilbage før?

Det har forbrugerøkonom hos PFA Pension Camilla Schjølin her regnet på.

Så mange penge skal du lægge til side

Først og fremmest spiller det en stor rolle, hvornår du begynder at lægge penge til side til din pensionsopsparing.

De største gevinster finder du nemlig ved at begynde så tidligt som muligt, fortæller Camilla Schjølin.

- Opsparingen, du laver som ung, kan blive afgørende for din økonomiske frihed senere i livet. De penge, du lægger til side tidligt, er dem, der arbejder bedst for dig på den lange bane, siger hun.

Så meget skal du spare om måneden for at gå tidligere på pension

Tallene er før skat, og skal betales hver eneste måned frem til penssionstarten. Tallene er eksempler og vil variere fra person til person.


Alle tallene tager udgangspunkt i en månedlig indkomst på 35.000 kroner før skat som 25-årig, med en indregnet reallønstigning på 0,5 procent om året og en inflation på 2 procent.
Kilde: PFA Pension
Alle tallene tager udgangspunkt i en månedlig indkomst på 35.000 kroner før skat som 25-årig, med en indregnet reallønstigning på 0,5 procent om året og en inflation på 2 procent. Kilde: PFA Pension

Eksempelvis kan en 25-årig med de nuværende regler se frem til en folkepensionsalder på 74 år.

Den 25-årige tjener i dette tilfælde 35.000 kroner om måneden før skat i begyndelsen af sin karriere og står til at få udbetalt cirka 27.500 kroner før skat ved pensionens begyndelse.

Men hvis den 25-årige beslutter sig for at ville gå på pension fem år før som 69-årig, kræver det en ekstra indbetaling på 2,5 procent af lønnen de næste 44 år, svarende til 875 kroner om måneden her og nu de næste 44 år.

I hvert fald hvis udbetalingen skal være den samme i de fem ekstra år med pension. 

En 55-årig, der med de nuværende regler kan gå på folkepension som 69-årig, skal derimod lægge et langt større beløb.

Her skal der spares 15 procent ekstra op af lønnen, hvilket svarer til 6097 om måneden her og nu, for at kunne gå fem år tidligere som 64-årig med samme udbetaling.

Forskellen skyldes især, at den 25-årige har flere år til at indbetale til pensionen og derfor også større gavn af renters-rente-effekten.

I eksemplet her er begge personer begyndt deres karriere med en startløn på 35.000 kroner.

Der er dog forskel på, hvilket rådighedsbeløb de to står til at få udbetalt.

Det skyldes, at den 55-årige som udgangspunkt går tidligere på pension, har færre år til at spare op i og altså skal have pengene til at række i flere år.

Samtidig er der dermed færre år til at spare pengene sammen.

Derfor ender den 55-årige med en månedlig udbetaling fra 69 år på 21.250 kroner om måneden før skat, men har så til gengæld flere års pension.  

Hvornår skal du tænke på pension?

Hos Danske Bank er privatøkonom Louise Aggerstrøm enig i, at en tidlig opsparing er en god ide.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at du skal indbetale alle dine penge til en pensionsopsparing som ung, forklarer hun.

- Hvis dit eneste mål er at have en fed pensionstilværelse, så er det fint, at du bruger de fleste af pengene på at spare op. Men de fleste danskere drømmer nok om alt muligt andet i deres liv, der også koster penge, og man skal også have et sted at bo og penge at leve for, siger hun.

Også Camilla Schjølin opfordrer unge danskere til at tage det roligt, når det kommer til pensionsopsparingen. 

- Jeg kan godt forstå, hvis man i begyndelsen af sit arbejdsliv tænker, at man skal nå at spare så meget sammen som muligt, men det er ikke nødvendigt for at få en fin pension. Det er dog klart, at man skal gøre sig nogle overvejelser om opsparing, hvis man vil trække sig tilbage tidligere, siger hun.

Herunder kan du læse Camilla Schjølins bud på, hvordan du skal forholde dig til pension gennem dit liv.

Hun understreger dog, at alles liv, økonomi og drømme er forskellige, og derfor bør man mest af alt se oversigten som en slags tommelfingerregel.   

Mange trapper ned

Både PFA og Danske Bank oplever stor interesse for opsparing til tidligere pension.

Alligevel er det ifølge Camilla Schjølin og Louise Aggerstrøm kun få, der rent faktisk trækker sig tilbage tidligt.

Faktisk peger begge privatøkonomer på, at flere og flere bliver på arbejdsmarkedet, efter de har passeret pensionsalderen.

- Mange vil gerne have friheden til at kunne gå tidligere på pension. Men ret paradoksalt oplever vi samtidig, at flere og flere fortsætter med at arbejde, efter de har nået pensionsalderen, siger Louise Aggerstrøm.

Hun peger på, at det snarere handler om at have muligheden for at gå på tidlig pension, hvis behovet opstår.

Men det betyder ikke, at den ekstra pensionsopsparing bliver overflødig:

- Vi oplever også, at mange bliver længere på arbejdsmarkedet ved tidligt at gå gradvist på pension i stedet. Så trapper de ned i timer og kan på den måde fortsætte deres arbejde, mens de supplerer med pensionen, siger Camilla Schjølin.