Ulrik Wilbek: - Susanne reddede sit liv ved at ane, hvad der var på vej

Den 52-årige målmandslegende og OL-guldvinder fra 1996 Susanne Munk Wilbek blev tirsdag morgen ramt af en stor blødning i hovedet.

Torsdag kom det frem, at den nuværende assistenttræner i Viborg HK var blevet opereret for en tumor i hjernen. Fredag fortæller hendes mand, Ulrik Wilbek, nu om de dramatiske omstændigheder omkring hele forløbet, hvor Susanne Munk Wilbek i første omgang reddede sit eget liv ved at være vaks.

I et offentligt opslag på Facebook deler Ulrik Wilbek historien under overskriften "Når alt andet bliver lige meget". Han slår samtidig fast, at han ikke normalt udtaler sig om sit privatliv, men at han her gør en undtagelse for at kunne takke de fantastiske mennesker, han har været i kontakt med i det dramatiske døgn efter uheldet.

- Tirsdag den 15. september ved 8.30-tiden om morgenen blev min kone ramt af en stor blødning i hovedet. Hun nåede selv at kontakte mig og et par naboer, og allerede da vi fandt hende, var hun på vej over i bevidstløshed.

- Min genbo havde ringet 112, og ambulance og lægeambulance nåede frem efter fem minutter. To læger og to reddere supplerede hinanden på sublim vis, og lægerne fandt hurtigt ud af, at destinationen var Skejby, skriver Wilbek først.

Lagt i kunstigt koma i ambulancen

Herefter fortæller han, hvordan Susanne Munk Wilbek med fuldudrykning blev hastet mod Skejby Sygehus i tåget vejr, hvor hun undervejs var så medtaget, at ambulancen måtte stoppe i Hammershøj, så hun kunne blive lagt i kunstigt koma.

For Ulrik Wilbek virkede det hele meget professionelt, mens han undervejs i de ti minutter, hvor hans kone blev lagt i koma, nåede at tænke, at "alt andet kan være lige meget, hvis bare Susanne bliver rask."

Da de nåede frem til Skejby i Aarhus, blev Susanne Munk Wilbek straks scannet, og herefter dukkede hjernekirurgen Mahmoud op for at forklare tingenes sammenhæng.

- Aldrig har jeg fået så kort og præcis en forklaring. Alle de spørgsmål og alle de ængstelige tanker, jeg sad med i hovedet, fik han besvaret, uden jeg overhovedet fik sagt noget, skriver Ulrik Wilbek.

Diagnosen var en bristet, godartet tumor, der havde givet en stor blødning udenpå hjernen. Der blev givet tilladelse til en operation, efter risicien og de mulige udfald var gennemgået: "Kunne Susanne blive den samme igen på den anden side af operationen."

- Det kunne hun. Her var det svært ikke at blive bevæget.

Anede, hvad der var på vej

Operationen forløb ifølge Ulrik Wilbek helt perfekt, ligesom der igen var "fantastisk informationsniveau" fra både læger og sygeplejersker.

- Næste morgen klokken 6.23: Opringning fra intensiv: "Din kone er vågnet og kan kommunikere."

- Dagen efter på Skejby Sygehus - konstant og ihærdig opfølgning fra personalet. Siden da har lægen informeret os udførligt om: Tre grunde til kvalme, antibiotika, et stort blåt øje samt rehabiliteringen, som skal starte ved udskrivning. Min familie og jeg er alle jer, der eksekverede, evigt taknemmelige, lyder den rørende tak fra Ulrik Wilbek, der slår fast, at hans vakse hustru i sidste ende formentlig også kan takke sig selv.

- Susanne reddede sit liv ved at ane, hvad der var på vej. Alle I andre holdt hende i live og sørgede for, at hun kom igennem forhåbentlig helt uden men. Susanne er nu i bedring, og vi håber på overflyttelse til Viborg i begyndelsen af næste uge.

Frem til uheldet har hun i denne sæson fortsat været tilknyttet håndboldkvinderne i Viborg HK, hvor hun er assistenttræner.

Det var op igennem 1990'erne, at Susanne Munk Wilbek - dengang Munk Lauritsen - blev et kendt ansigt blandt danske håndboldfans, ligesom hun i 1996 var med til at vinde OL-guld.

Samtidig spillede hun for netop Viborg HK, og her blev det til titler både nationalt og internationalt. På A-landsholdet spillede hun 171 kampe, inden hun i 2001 stoppede karrieren.

Herunder kan du læse hele Ulrik Wilbeks opslag: