Virologer kalder nedlukning af Nordjylland for 'en overreaktion': - For første gang under corona-krisen gik vi for langt

Fra mandag kan indbyggerne i syv nordjyske kommuner igen bevæge sig frit på tværs af kommunegrænsen, når en del af de restriktioner, der blev indført i starten af måneden, bliver lempet.

Men gav det overhovedet mening at lukke Nordjylland ned for at mindske smitterisikoen med coronavirus?

Set i bagklogskabens lys: Nej.

Sådan lyder det i hvert fald fra Søren Riis Paludan, der er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Vi overreagerede, siger han.

- Man lod frygten drive det her

Da regeringen holdt pressemøde 5. november og meldte ud, at Nordjylland måtte lukke ned, var det på baggrund af en særlig mutation af covid-19 kaldet cluster 5, som var blevet overført fra mink til mennesker i Nordjylland.

Frygten var, at mutationen kunne udgøre en risiko for det igangværende vaccinearbejde.

Men senere har det vist sig, at mutationen stort set er forsvundet igen - og den har ikke ramt nye personer siden september.

- Man lod frygten drive det her og ville hellere gå for langt end at fortryde det, siger Søren Riis Paludan.

Søren Riis Paludan mener, at det videnskabelige grundlag var minimalt, og at der ikke var evidens for, at cluster 5-mutationen overhovedet påvirkede vaccinen, før man besluttede at indføre restriktionerne.

- Man overfortolkede på den smule data, man havde, samtidig med at man reagerede ud fra risikoen for et worst case scenario, siger han.

I stedet burde myndighederne hurtigt have fået materiale fra deltagere i nogle af de igangværende vaccineprojekter for at finde ud af, om mutationen faktisk bragte vaccinens effekt i fare - også selvom det krævede lidt mere 'koldt vand i blodet', mener Søren Riis Paludan.

- Selv under en pandemi skal vi huske at stille samme høje krav til den data, der ligger til grund for de politiske beslutninger, siger han.

Faldende smittetal og forsvunden mutation

Professor i eksperimentel virologi, Allan Randrup Thomsen, er enig i, at nedlukningen var for voldsom. Han kalder forløbet i Nordjylland for "rodet".

- Umiddelbart kunne man måske godt sige, at det var lidt en overreaktion, siger han.

Han ser positivt på, at man nu lemper restriktionerne.

- Selvom jeg normalt er meget forsigtig, i forhold til at man lukker for hurtigt op, er jeg tryg ved, at man lemper, siger han.

Det baserer han på flere ting - først og fremmest et lavt smittetal i landsdelen: Den seneste uge er 48.578 borgere i de berørte kommuner blevet testet, hvor blot 132 blev testet positive for coronavirus.

En anden grund er, at andelen af minkmutationer fundet hos danskere er meget lav - og at cluster 5-mutationenen, som i høj grad var grundlaget for nedlukningen af Nordjylland, ikke har ramt nye personer de seneste måneder.

- Alt i alt er der ikke nogen stærke grunde til at fastholde stærke restriktioner, siger Allan Randrup Thomsen.

Både for meget og for lidt har konsekvenser

Begge virologer mener, at vi bør bruge forløbet i Nordjylland til at lære at balancere reaktioner og restriktioner.

Og selv om det kan give mening at reagere hurtigt og på baggrund af det værste scenarie, skal man huske, det har omkostninger, siger Søren Riis Paludan. Det nordjyske forløb har nemlig vist, at det ikke kun har konsekvenser at gøre for lidt og for sent.

- Det har både konsekvenser at gå for kort eller for langt - og det her er første gang i coronakrisen herhjemme, hvor vi tydeligt får syn for sagen omkring at gå for langt, siger Søren Riis Paludan.

Samme pointe har Allan Randrup Thomsen.

- Vi skal lære at vurdere forholdene lidt køligere, så vi hverken underreagerer eller overreagerer. For begge ting er lige uheldige, siger han.

Selv om nordjyderne fra mandag kan tage over kommunegrænser, gælder en række restriktioner stadig - blandt andet er den kollektive trafik ud af de syv kommuner stadig lukket, mens restauranter, biblioteker og videregående uddannelser er tvunget til at holde dørene lukkede.