Benny Ragner dømt i landsretten
Det 57-årige byrådsmedlem i Viborg Benny Ragner fik torsdag stadfæstet den voldsdom, han i september blev idømt i byretten.
Vestre Landsret i Viborg stadfæstede torsdag en dom på 60 dages ubetinget fængsel mod Benny Ragner. Han blev i september dømt i byretten for vold mod tre personer på et pizzeria i Viborg. Benny Ragner ankede til landsretten, med her fik han ikke medhold. Sammen med sin advokat vil han prøve at få sagen prøvet ved Højesteret.
Våd aften endte i vold
En lørdag aften i juni havde Benny Ragner drukket tæt under en tur i Viborgs natteliv. Turen endte på et pizzeria, hvor et skænderi om et dankort endte i slagsmål. Udover at uddele knytnæveslag bed Benny Ragner en ansat ved pizzeriaet.
Smidt ud af DF
Benny Ragner blev efterfølgende smidt ud af sit parti, Dansk Folkeparti, og er nu løsgænger i Viborg Byråd. Efter ankesagen skal valgbarhedsnævnet tage stilling til, om han kan blive i byrådet.
Se Benny Ragners reaktion på dommen: