Direktør reagerer på dødsfald: - Det er en respekteret person, der falder bort

- Det berør, når sådan en person af hans størrelse og format falder bort. 

Sådan lyder det fra Martin Pedersen ovenpå nyheden om, at den mangeårige direktør for  Grundfos og tidligere formand for Grundfosfonden, Niels Due Jensen, der er gået bort.

Martin Pedersen er tidligere formand for Business Viborg og nu direktør i Viborg-virksomheden JP Group A/S. Og ifølge ham er der ingen tvivl om, at den nu afdøde erhvervsmand var af stor betydning for området.

- Grundfos har jo været vores lokomotiv i Viborg kommune. Og han er jo den, der har været grundstenen i det, siger han.

- Det er en respekteret person, der falder bort.

Og særligt det, at virksomheden stadig har base i Bjerringbro, har værdi, mener formanden. Og det kan de takke Niels Due Jensen.

- Som de har udviklet sig i verden, har det været vigtigt for familien, at det stadig har været med Viborg Kommune og Bjerringbro som base, siger han.

- Det skal vi være stolte af.