Få dybt indblik i stutteri-sagen, hvor politiet fandt 50 nedgravede heste
TV MIDTVESTs journalist fortæller i TV 2s podcast DATO om Viegård Stutteri i Skals.
- Jeg kan se noget, der ligner ribben af en hest, og jeg ser også noget, der ligner bagenden af en hest, hvor der stadigvæk er hud og hår på. Og lugten der er ikke noget, jeg har oplevet før, den satte sig i næsen.
Sådan fortæller TV MIDTVESTs journalist Pernille Leftes Niclasen i TV 2s nyhedspodcast DATO, da hun beskriver den stor politiaktion, der fandt sted i august.
I mandagens afsnit ”50 døde heste i baghaven” fortæller hun om den omdiskuterede sag fra Viegård Stutteri i Skals ved Viborg.
- Det, der har været specielt ved den her sag, er den her ild, den har tændt både i folk i branchen, men også hos lokale borgere, fortæller TV MIDTVESTs journalist.
- Og borgere, der er rigtig glade for dyr, har brugt næsten hver lørdag siden starten af juli på at demonstrere rundt om stutteriets adresser med skilte for at vise, de er imod vanrøgt af dyr.
Det var 7. august, at en stor demonstration med blandt andre Niels Hausgaard fandt sted, men faktisk har John Byrialsen, der var ansvarlig for stutteriet, været i medierne søgelys flere gange.
- Den første kendte sag var i Polen for 10 år siden. En af John Byrialsens tidligere ansatte valgte at lægge en video ud på nettet, der viste tynde heste fra stutteriet. Det endte med, at han fik 64 af sine heste fjernet i Polen, fortælles der i podcasten.
Lyt til hele historien om stutteriet i Viegård lige her.
Læs eller genlæs TV MIDTVESTs dækningen af sagen ved at klikke nedenfor.