Unge elever ved ikke hvad de vil – forening vil have mere vejledning

Skal jeg være tømmer, ingeniør eller bager? Skal jeg på gymnasiet eller tage en erhvervsuddannelse?

Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne i 8. klasse stiller sig selv.

44 procent af eleverne i 8. klasse føler sig presset over at skulle vælge uddannelse. Det fremgår af en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Det samme mønster viser sig, da vi spørger en 8.C på Snejbjerg Skole, hvordan de har det.

- Lige nu kan jeg ikke se, hvorfor jeg skal vælge, hvad jeg vil. Men jeg føler et pres til, at det skal jeg allerede nu, fortæller eleven Anna Byllemos.

Hun er forvirret over, hvordan og hvad, hun skal vælge.

I Herning er det Ungdommens Uddannelsesvejledning der står for at vejlede eleverne i 8. klasse.

- I samarbejde med skolerne har vi  et fag der hedder uddannelse og job, hvor man snakker om karrierelæring. Og så har vi forskellige vejledningsmoduler, og vi er også inde og lave en masse brobygning til erhvervsuddannelserne og de andre ungdomsuddannelser, forklarer Ungevejledningschef i Herning Kommune, Ulla Høy Henriksen.

Kritik af vejledningen

Alle 8. klasseelever bliver vurderet på, om de er uddannelsesparate. Hvis en elev bliver erklæret ”ikke uddannelsesparat”, så får vedkommende individuel vejledning, mens resten får vejledning på klasseniveau.

Det mener Danmarks Lærerforening ikke er godt nok.

- Jeg synes, at man bør have mere vejledning. Også af den gruppe, som man kalder uddannelsesparate, siger formand for Herningegnens Lærerforening, Helen Sørensen.

Cirka 80 procent af eleverne i 8. klasse bliver normalt betegnet som uddannelsesparate.

- Man kan sige, at de 80 procent også kan have brug for en individuel samtale. Det er der også mulighed for. Men det der ellers bruges er meget de digitale løsninger, hvor man bliver guidet ind og kan sidde hjemme på sofaen, forklarer Helen Sørensen.