Fokus på håndhygiejne har gjort håndvaske til en mangelvare

Hos Kjellerup VVS oplever man en stor efterspørgsel efter udendørs håndvaske til skoler og daginstitutioner.

Kjellerup VVS har travlt med at installere håndvaske.
Kjellerup VVS har travlt med at installere håndvaske.
Foto: Alexandra Lund Lysgaard, TV MIDTVEST

God håndhygiejne er vigtig for at undgå at blive smittet med coronavirus.

Det øgede fokus på god håndhygiejne har skabt mangel på håndsprit og nu også håndvaske.

De sidste to uger har seks mand knoklet hos Kjellerup VVS i Silkeborg for at samle vaskestativer til skoler og daginstitutioner. VVS-virksomheden har allerede sat omkring 15 vaske op.

- Normalt er vi jo ude og renovere huse, lægge gulvvarme og skifte systemer, så det er lidt anderledes, siger Dan Topp, der er servicechef hos Kjellerup VVS.

Faktisk har efterspørgslen været så stor, at Kjellerup VVS i Silkeborg har haft problemer med at skaffe alle de håndvaske, de skal montere.

Skoler og daginstitutioner vil have ekstra håndvaske

Ifølge VVS-virksomheden er stålvaske en mangelvare lige nu, som er svære at drive op.  

- Der er corona-vaskeepidemi, så der skal sættes vaske op i hele Danmark, og mange kollegaer arbejder med at montere dem. Vaskene har været meget efterspurgte, så vi har måtte tænke kreativt, fortæller Dan Topp. 

I dag modtog virksomheden 50 vaske fra Holland, og arbejdet med at samle og montere vasker blev genoptaget.

Én af virksomhedens kunder er Silkeborg Kommune, der har besluttet at investere i ekstra håndvaske til skoler og daginstitutioner i stor stil.

I Silkeborg Kommune er der sat ekstra udendørs håndvaske op på 21 skoler og 14 daginstitutioner.  

2:26
Ekstra god håndhygiejne har ikke bare givet mangel på håndsprit - håndvaske er også svære at opdrive.