Landsby frygter energiprojekt til milliarder: Kommunen lever ikke op til slogan om Naturens Rige

60 milliarder kroner. Dobbelt så dyrt som Storebæltsbroen. En million ton brændstof lavet på grøn strøm hvert år. Flere hundrede permanente arbejdspladser..

De store nyheder var mange, da Ringkøbing-Skjern Kommune og virksomheden Green Go Energy tirsdag præsenterede en energipark, der er så stor, den bliver blandt verdens største.

Men måske var nyhederne også for store. Det synes de i hvert fald i landsbyen Ådum.

For i Ådum i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune jubler de ikke ligefrem.

- Det bliver kæmpestort herude og kommer til at fylde en masse. Anlægget er i udgangspunktet et rigtig godt projekt, og der ligger nogle store tanker bagved, men så kommer der en masse uden om, som vi måske ikke er så imponerede over, siger Peter Jensen, der er formand for Ådum Borgerforening.

Vil helst undvære anlæg

Selve Power-to-X-anlægget, der skal omdanne grøn strøm til brændsler, er han ikke så bekymret for, selvom det skal ligge et par kilometer fra landsbyen.

Bekymringen går i stedet på, hvor alle de solceller og vindmøller, som den grønne strøm skal komme fra, skal ligge.

Allerede nu har man vindmøller og solceller i nærheden af byen. Og der er muligvis endnu flere solceller på vej til området.

Lige nu lægges der op til, at den kommende energipark får brug for 4000 hektar med solceller og vindmøller. 

Det er endnu ikke sikkert, hvor de skal placeres. Men hvis det skal ske lokalt, vil det belaste området betragteligt, mener Peter Jensen.

- Hånden på hjertet, vil du så helst, at det ikke bliver til noget?

- I det omfang, der er lagt op til, ja. Der er lagt op til, at de vil have vindmøller og solceller så tæt på anlægget som muligt. Det er egentlig bekymringen, siger Peter Jensen.

Frygter, byen dør

De 4000 hektar, man får brug for, svarer til 40 kvadratkilometer. 

Hvis alle 40 kvadratkilometer skal placeres i Ringkøbing-Skjern, svarer det til 2,7 procent af kommunens areal eller lige knapt det dobbelte areal af Fur i ét energiprojekt. Dertil kommer så selve Power-to-X-anlægget.

Kommunen forventer, milliardprojektet kaster mellem 300 og 500 permanentet arbejdspladser af sig. Til sammenligning bor der i Ådum 235 mennesker.

Nogle ville nok se projektet som en mulighed for udvide landsbyen. Men Peter Jensen frygter, det modsatte vil ske.

For hvis marker, hede og skovarealer skal omdannes til energianlæg, mister Ådum noget af sin herlighedsværdi. Samtidig vil det skade biodiversiteten, mener han.

Og vigtigt af alt frygter han og resten af byens borgere, at nogle ejendomme vil blive nedlagt, fordi der skal bygges så store anlæg. Det kan koste indbyggere tæt på landsbyen.

- Så mister vi nok skolen, og så ryger købmanden, og så er der ikke meget liv tilbage, siger Peter Jensen.

Han er fint tilfreds med, Ringkøbing-Skjern Kommune gerne vil være Danmarks, og dermed en af verdens, førende klimakommuner. Men han synes også, kommunen har andre forpligtelser, som den lige nu ikke lever godt nok op til.

- Det er fint, at vi har en vision om at være langt fremme, men kommunen har også sloganet 'Naturens Rige', og det, synes jeg, man begynder at se stort på. De store indhegnede solcelleområder, bliver jo ikke just natur, siger Peter Jensen.

Borgmester og professor forstår bekymring

På rådhuset er man da også lydhøre over for de lokale røster. 

Borgmester Hans Østergaard kan sagtens forstå, at nogle borgere på nuværende tidspunkt er lidt i tvivl om, hvad det egentlig vil komme til at betyde for dem og deres lokalområde.

Han lægger dog op til, at de 40 kvadratkilometer energianlæg skal spredes ud. Og man vil først og fremmest bruge den landbrugsjord, som ikke giver det bedste udbytte for landmændene.

En professor kan også godt forstå den lokale bekymring, når man i projektbeskrivelsen lægger op til at producere op mod en tredjedel af Danmarks samlede energibehov.

- Det er ganske store mængder energi, der skal produceres. Det er selvfølgelig noget, der vil fylde i landskabet og skabe nogle gener, siger Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen er professor i energiplanlægning hos Aalborg Universitet. Og han synes, at projektmager og kommunen skal være opmærksomme på, at projekterne også skal komme lokalbefolkningen til gode.

Borgmester lover økonomisk gulerod

Det kræver både, at der bliver lyttet til de lokale bekymringer, og at der kommer en økonomisk gevinst for de omkringliggende byer:

- Måske kunne en løsning være, at nogle af fortjenesterne skal falde af til lokalbefolkningen, siger professoren.

Den model er borgmesteren i Ringkøbing-Skjern, Hans Østergaard (V), da også helt med på. 

Ikke alene er der et lovkrav om, at projektmagere indbetaler til en grøn fond, der i sidste ende kan komme lokalbefolkningen til gode.

I de enkelte vindmølleprojekter eller solcelleprojekter vil der også blive mulighed for, at man som borger kan købe sig ind som medejer.

Og sidst, men ikke mindst, vil anlægget producere så meget varmt vand, at den energi, der ligger i det, vil kunne erstatte hele fjernvarmen i Ringkøbing-Skjern. Det kræver dog, man finder en teknisk løsning for at få varmen ud til husene.

Alt i alt ser borgmesteren altså mange fordele ved projekterne.

- Der er store muligheder i det her, siger borgmester Hans Østergaard. 

Projektet med navnet Megaton forventes at stå klart i 2030.