Pensionist opgiver erstatning efter amputation: - Jeg får jo ikke mit ben igen

Lisbeth Korsholm fra Struer havde egentlig besluttet, at hun ville søge erstatning for sit amputerede ben. Men hun besluttede alligevel at lade sagen ligge.

- Det havde jeg slet ikke lyst til, kunne jeg pludselig fornemme. Jeg var ellers overbevist om, at jeg ville prøve at søge, siger den 74-årige pensionist.

Hun fik amputeret sit højre ben i 2018, efter at en behandling med udskiftning af blodårer på karkirurgisk afdeling i Viborg viste sig ikke at fungere.

Da amputationssagen i Region Midtjylland rullede for to år siden, var hun sikker på, at hun ville prøve at søge erstatning. Men efter at have læst sin patientjournal igen nåede hun frem til, at et krav om erstatning ikke ville være anstrengelserne værd.

- Man skulle jo kunne sige, at der var sket en fejl. Og det syntes jeg ikke, at man kunne bevise. Og hvilken forskel ville det gøre? Man får jo ikke sit ben igen, siger Lisbeth Korsholm, der besluttede at lade fortiden ligge.

Svært at dokumentere

Og netop kravet til dokumentation spiller en afgørende rolle for, at der ikke er flere, der har fået erstatning i kølvandet på amputationsskandalen i Region Midtjylland. Det vurderer formanden for Amputationsforeningen, Marianne Palm.

- Når der ikke er flere ud af de mange hundrede ansøgere, der har fået erstatning, skyldes det, at man ikke har kunnet dokumentere, hvilke aktører der helt præcist har begået en fejl. Derfor er sagen er blevet afvist, vurderer hun.

Amputationssagen i Region Midtjylland kom frem i lyset, da en undersøgelse viste, at en række patienter formentlig kunne have undgået benamputation, hvis de havde fået karkirurgisk behandling i tide.

Nu viser tal fra Patienterstatningen, at 222 patienter indtil videre har fået afvist deres erstatningskrav. 64 har fået erstatning, mens otte sager endnu ikke er afgjort.