Håndbold: God første halvleg grundlægger sejr til Herning-Ikast
Herning-Ikast var kun bagud med 1-0 og 2-1, hvorefter de førte i resten af kampen.
Håndboldkvinderne fra Herning-Ikast Håndbold fik onsdag sæsonens 11. sejr i HTH Ligaen, da de var på besøg hos Skanderborg.
I en ensformig kamp trak gæsterne sig sejrrigt ud af opgøret med en sejr på komfortable 27-16, hvor Helene Fauske blev topscorer med fem mål.
Sejren blev grundlagt efter en forrygende første halvleg.
Her var hjemmeholdet Skanderborg foran med 1-0 og 2-1, men derfra stod der Herning-Ikast på det hele.
Otte scoringer i træk gav HIH føringen på 2-9, og siden da så holdet sig ikke tilbage.
Ved pausen var stillingen 8-18, og det kampbillede fortsatte i anden halvleg.
På intet tidspunkt var Herning-Ikast føring på mindre end ni mål, mens der flere gange var helt op til 13 måls forskel på de to hold,
Med sejren har HIH 24 point efter 17 kampe. Det er nok til, at holdet ligger nummer tre efter Esbjerg, der fører, og København, der er nummer to.
Næste gang, Herning-Ikast skal i kamp, er i EHF Cuppen. Den kamp er på hjemmebane mod tyske Bietigheim.
Kampen i tal
Skanderborg-Herning/Ikast 16-27 (8-18).
Skanderborg: Celine Holst 4, Sofia Deen 4, Sidsel Mejlvang 4, Mathilde Maria Pedersen 2, Josefine Thorsted 1, Stine Baun Eriksen 1.
Herning/Ikast: Helene Fauske 5, Sarah Iversen 4, Emma Friis 4, Michala Møller 2, Stine Skogrand 2, Naja Nissen Kristensen 2, Emilie Steffensen 2, Tonje Løseth 2, Vilde Ingeborg Johansen 1, Cecilie Højgaard Brandt 1, Julie Gantzel Pedersen 1, Annika Jakobsen 1.
Udvisninger: Skanderborg 0, Herning/Ikast 1.
Tilskuere: 175.