Tidligere minkavler i lære som slagter: - Jeg måtte jo bare se at komme videre
Da alle landets mink blev aflivet i slutningen af sidste år, blev mange mennesker arbejdsløse. En af dem var Lars Keldgaard, men han er lykkedes med at skifte retning.
Efter 16 år som minkavler var det pludselig slut for Lars Keldgaard. I november blev dyrene – og dermed erhvervet – aflivet grundet coronapandemien.
Og det er grunden til, at han i dag står hos Tom Nygård i Vestergades Slagter i Holstebro, hvor han har fået arbejde.
- Jeg kan godt lide at lave mad, og før vi skulle til at begynde at slå ihjel, der var jeg nede og snakke med Tom, og der spurgte jeg: Tom, kunne du ikke bruge sådan en gammel mand som mig, siger den tidligere minkavler.
Den 58-årige eks-minkavler har indgående viden om mink, men den viden er svær at bruge nu, og han bliver i dag betegnet som ufaglært.
Og det er ikke noget, der huer ham.
- Jeg kunne ikke se mig selv som ufaglært resten af mit liv, siger han til TV MIDTVEST.
Så nu er han slagterlærling, og hans nye arbejdsgiver synes, at det er et godt match, selvom erhvervet egentlig kom i anden række efter minkavl.
- Med den alder, han har, der ved han, hvad han vil. Så det er ikke sådan noget med, at man pludselig kommer i tanker om, at man skal prøve noget andet, siger Tom Nygård, der er slagtermester i Vestergades Slagter.
- Det hjalp ikke at græde i et hjørne
Selvom livet som minkavler og livet som slagter har sine ligheder så som fraværet af dage foran en computer, så er der også store forskelle.
For eksempel tilrettelægningen af arbejdsdagen.
- Jeg kunne møde klokken 05 om morgenen, hvis jeg ville, og jeg kunne gå hjem klokken 14, når jeg var færdig. Det kan jeg ikke her, her møder vi på faste tider, fordi vi skal være her alle sammen til at åbne og lukke, siger Lars Keldgaard.
Der er sat 50 millioner statslige kroner af til at hjælpe minkavlere videre, efter deres levebrød forsvandt i slutningen af sidste år.
Men det har ikke gjort nogen forskel for den nyudklækkede slagterlærling. Han fandt nemlig selv ud af, hvordan han skulle komme videre efter livet som avler.
- Jeg prøvede at sætte mig ned i et hjørne og give mig til at græde, men det hjalp ikke rigtigt noget. Der kom ikke nogen og hjalp mig. Så måtte jeg jo bare se at komme videre. Jeg har altid nok skullet finde noget at lave, siger Lars Keldgaard.
Alting har en ende. Undtagen en pølse – den har to.
Og det ser ud til, at arbejdslivet ender godt for den 58-årige kommende slagter.
- De havde jo chancen indtil den 1. april til at sige, at jeg ikke kunne bruges som slagter. Og da de ikke kom og sagde det, så hænger de på mig det næste tre et halvt år, siger han til TV MIDTVEST.
