Skralde-Knud tester: Vil du spise mit skrald?

​Knud Lind lever i denne uge udelukkende af skraldemad. Her spørger han folk på gaden, om de vil spise mad, som han har fisket op fra en container.

0:55
Knud gik på gaden for at teste, hvor friske folk var på at smage fundene.

- Vil du have en halv klementin?

Sådan spørger Knud Lind tilfældige mennesker på gaden. De fleste siger ja, men lige da de skal til at spise den, så bliver de stoppet af Knud.

- Inden du stopper den i munden, så er der lige en mellemregning. Jeg har fundet klementinen i en container bag en Netto-butik, forklarer han.

Ville du spise den? Du kan se, hvad de udspurgte svarede i indslaget øverst i artiklen.

Lever af skrald

Knud har siden i mandags udelukkende levet af mad, som han har fundet ved at skralde. Skraldere er personer, der efter lukketid finder mad i containere bag forskellige butikker. De går oftest efter mad i original indpakning, som er blevet smidt ud, fordi varen har ramt sidste salgsdato.

Her tre dage inde i forsøget har Knud ikke måtte gå sulten i seng. Han får havregrød og frugt til morgenmad, forskellige salater til frokost og i mandags fik han endda en T-bone steak til aftensmad.

Mange af jer har spurgt, hvorvidt det overhovedet er lovligt at skralde. For det meste er det i hvert fald ikke ulovligt, og her kan du læse, hvornår du må kaste dig over en container, og hvornår du skal lade den være i fred, hvis du er en lovlydig borger.

Det er dog ikke alle, der anbefaler Knuds nye kost. Ernæringsekspert Lone Viggers anbefalede ham derimod på det kraftigste til straks at droppe sin alternative kost.

Vi var med live, da Knud for første gang gik på jagt efter sin aftensmad i containere: