TV MIDTVEST-journalist: Jeg vil leve af skrald

Jeg har længe overvejet at luske om bag mit lokale supermarked for at se, hvad der ligger af spiseligt i deres containere. Nu skal det være. ”Skralderne” gør det - så kan jeg også.

Det bliver grænseoverskridende.
Hvad nu, hvis der kommer nogen og ser mig, mens jeg hænger der med røven i vejret på containerkanten?

Det pinlige syn vælger jeg på forhånd at fortrænge billedet af. Nu skal der kasseret og datoudløbet mad på menuen.

Kun gratis mad

Mit dogme lyder: Jeg vil gennem en hel uge forsøge kun at leve af mad, som andre har smidt væk. Morgen, middag, aften - 24/7 - indtager jeg kun gratis skrald, som jeg fisker op fra containere. Helst containere i nærheden af hvor jeg bor.

Det med det gratis er meget af drivkraften i mig, kan jeg fornemme. Lidt jydekrejler er man vel? Resten går jeg ind til med 50 procent oprejst pande og 50 procent forfængelig angst.

Bakterieforskrækkelse

Jeg har ingen problemer med at spise noget, der på etiketten er for gammelt. Mit problem er, at jeg gerne vil leve sundt (grøntsager, frugt og sådan).

Og hvad gør jeg så, når jeg møder et skønt blomkål, som ligger på bunden af en container smurt ind i brunligt udefinerbart snask?

Her kan jeg mærke bakterieforskrækkelsen som en kvalme, der hugger helt nede fra mellemgulvet og op til min drøbel. Det gør mig aldeles utryg at være 100 procent usikker på, hvilke ulækkerheder min mad har været udsat for, før jeg putter den i munden.

Folkebevægelsen Skrald

Det er i grunden mærkeligt, så trendy det her minus madspild er blevet. 'Stop madspild' er nærmest blevet en folkebevægelse de seneste år.

Stort set alle supermarkeder har i dag en rodekasse med blandede nedsatte varer, som er tæt på sidste salgsdato. Spørgsmålet er så, hvor mange af varerne, der ender ude i containeren.

For få år siden var datoudløbet mad, noget man klagede over. År tilbage gjorde jeg det selv. Jeg har ovenikøbet fået adskillige pakker chokolade eller poser kaffe gratis som en del af undskyldningen for min ”ulejlighed”. Også selvom jeg var gået direkte på jagt efter datoudløbet mad i butikken og ikke oplevede ”ulejligheden” ved at købe maden med hjem.

Lokal skraldejæger

 Jeg begynder at skralde lokalt. Der er ingen grund til at transportere skraldemaden længere end højest nødvendigt. Så må vi se om sulten udvider mit skraldejagtterritorium.

Gad vide, hvad der gemmer sig i containeren bag min lokale Rema 1000? Eller bag Fakta lidt længere væk? Netto har jeg vist 3000 meter hen til.

Lad skraldejagten begynde.