Få alle detaljerne fra kongeparrets besøg i Holstebro
Få alle detaljerne fra kongeparrets besøg.
Kong Frederik og dronning Mary var fredag på deres første officielle besøg i Midt- og Vestjylland efter tronskiftet i januar, da parret tog til Holstebro for at deltage i fejringen af byens 750 års jubilæum.
Besøget begyndte klokken 13 på rådhuset og sluttede ved Storebro omkring klokken 15.30.
Livebloggen opdateres ikke længere.
Nu lukker liveblog
Kongeparret har forladt Holstebro. Derfor lukker TV MIDTVEST nu livebloggen.
Du kan dog stadig forvente at finde andre kongelige historier på tvmidtvest.dk.
Tak for at følge med.
Stor oplevelse for elever på Dansk Talent Akademi
Det var et stort øjeblik for Carla Kastrup og Luis Jespper Fogh fra Dansk Talentakademi, da de fredag viste kongeparret rundt på deres skole. Her blev kong Frederik og dronning Mary præsenteret for de forskellige linjer på skolen så også Dansk Talentakademis kollegie.
- Det var virkelig fedt og en lille smule overvældende. De var virkelig rummelige og gode til at snakke, siger Clara Kastrup.
Festen fortsætter
Selvom kongeparret har forladt Holstebro, fortsætter fejringen af den 750 år gamle by rundt i byens gader.
Kongehusreporter om kongens tale: - Han talte fra hjertet
Det var en meget umiddelbar og fin tale af kongen med plads til improvisation.
Han talte uden manuskript, men fra hukommelse og hjerte. Han fremhævede, at Holstebro kan mere, end resten af Jylland og Danmark ved noget om, og det må indbyggerne gerne være stolte af.
Og netop at fremhæve egne evner og kunnen opfordrer kongen også til i sin bog “Kongeord.”
- Vi må godt tro på os selv og syne af noget, for vi kan noget, og vi er noget, siger han i bogen.
- Marie Rønde, kongehusreporter hos TV 2
Kongeparrets bil er kørt
Kongeparrets bil har nu forladt centrum af Holstebro.
Kongeparret siger farvel
Dronning Mary hilser på de sidste midt- og vestjyder, før besøget i Holstebro slutter.
Kongeparret går af scenen
Nu forlader kongeparret Storebro
Kongeparret har nu indviet lydværket og forlader nu Storebro.
Festen fortsætter dog i Holstebro, da byen afholder en række arrangementer i anledning af byens jubilæum.
Balletdansere underholder
Regentparret oplever balletdansere fra balletskolen i Holstebro på tætteste hold. Til stor klapsalve fra både regenter og tilskuere.
Besøg gået over tid
Formelt set slutter kongeparrets besøg klokken 15.30. I skrivende stund underholder Teitur dog fortsat.