Kort nyt
Blandt beton og københavnere sejler Jens fra Thyborøn
Det er ikke københavnere, Jens Thorbek er mest begejstret for. Alligevel sejler han rundt med dem over 400 kilometer fra, hvor han er født og opvokset.
Amerikanere vil købe fodboldklub
Den amerikanske sportsvirksomhed Trivela Group er på vej til at overtage aktiemajoriteten i selskabet bag superligaklubben Silkeborg IF.
Hvis købet bliver godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, vil amerikanerne købe 80 procent af aktierne for 120 millioner kroner.
Skole udsat for hærværk
En skole har været udsat for hærværk. Ubudne gæster har blandt andet saver træer over og tværet sort maling udover døre og vægge.
Uheld på motorvej
Trafikuheldet på Holstebromotorvejen er nu fjernet fra Vejdirektoratets trafikoversigt, hvorfor trafikken formodes er forløbe uden problemer igen. Også uheldet mellem Sjørup og Mønsted er fjernet fra trafikoversigten.
Der er sket et trafikuheld på Holstebromotorvejen fra Holstebro mod Herning. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikopdatering.
Uheldsstedet endnu ikke er sikret, fremgår det af Vejdirektoratets opdatering fra klokken 06:03.
Der er også et et uheld på Rute 16 fra Holstebro mod Viborg mellem Sjørup og Mønsted, hvor en bil er havnet i grøften. Politi og redning er på vej.
Uheldet forventes overstået i løbet af morgenen, skriver Vejdirektoratet.
DMI ude med kraftig advarsel
Temperaturen har nogle stedet i landsdelen været under 0 graden henover natten, og derfor er DMI tirsdag morgen ude med en advarsel.
- Man skal helt klart køre forsigtigt. Der er glat derude. Der er våde vejbaner, og temperaturen er tæt på frysepunktet, så vejene kan være ekstremt farlige at køre på, siger Hans Peter Wandler, der er vagthavende meteorolog ved DMI i Karup.
Også vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands politi opfordrer til forsigtighed i morgentrafikken.
- Der er glat rundt omkring, siger vagtchef Jan Nørrum.
Han fortæller desuden, at en bil ved Bækmarksbro røg i grøften tidligt tirsdag morgen. Personen i bilen slap dog uden skræmmer, og trafikken forløber normalt, fortæller vagtchefen.
DMI's meteorolog fortæller, at temperature vil snige sig over frysepunktet i hele landsdelen, efterhånden som formiddagen skrider frem.
Der kan fortsat forekommer enkelte byger med slud eller regn.
- Men bygeaktiviteten vil ophøre, som dagen skrider frem, siger meteorologen.
Tog aflyst
Flere togafgange er tirsdag morgen aflyst. Det skriver GoCollective.
Toget mellem Aarhus H og Herning Station med afgang kl. 04:57 er aflyst. Det samme er toget mellem Herning Station og Struer med afgang kl. 06:27.
Tidligere misbruger: - Hold jer fra steroiderne
Frank Bondo begyndte allerede i 10. klasse med at pumpe sig med anabole steroider, og advarer nu alle andre mod at gå samme vej for at få en flottere krop og flere muskler.
Landskamp: Flere midt- og vestjyder i startopstillingen
Klokken 20.45 stiller Danmarks herrelandshold i fodbold til start mod Serbien i Nations League. I startopstillingen står blandt andet to spillere fra den midt- og vestjyske landsdel. I angrebet begynder Gustav Isaksen, som tidligere har spillet i FC Midtjylland sammen med Kasper Dolberg, som har brugt mange år som ungdomsspiller i Silkeborg.
Kampen spilles i Leskovac i Serbien.
Restaurant har løst stort problem
Kunne du finde på at bestille bord på en restaurant - og så bare blive væk?
Måske ikke, men det er der mange andre, der kan. Faktisk er det et stigende problem, viser en undersøgelse, som brancheorganisationen Horesta har fået lavet.
Men hos et spisested i Holstebro har de selv løst problemet.
Advarer om skader i asfalten
Der er huller i asfalten ved byen Hammershøj, der ligger mellem Viborg og Randers.
Det fremgår af Vejdirektoratets live-trafikkort, som advarer om skaderne.
Vejhjælp er på vej, skriver de.
Vejr til vinterdæk: Nu kommer nattefrosten
Natten til tirsdag og i de kommende nætter bliver det koldt med risiko for frostvejr, og det giver risiko for glatte veje. Det skriver TV 2 Vejret.
Risikoen er størst i de mørke timer og morgentimerne, især hvis der har været nedbør. Så nu skal man være ekstra opmærksom, når man bevæger sig ud i vintertrafikken.
Natten til tirsdag og tirsdag morgen kan temperaturen lokalt dykke under frysepunktet, samtidig med at enkelte lokale regn- eller sludbyger kan ramme.
Risikoen for nattefrost er størst i Nord-, Midt- og Østjylland, men generelt kan temperaturen flere steder falde til omkring frysepunktet.
Det vinterlige vejr ser ud til at fortsætte frem til weekenden.
Mr. Bean-bil har fået ny ejer
En vellignende Mr. Bean-bil er nu solgt. Ni minutter efter salgsopslaget blev offentligt blev Bo Strøm Andersen fra Sparkær kontaktet af manden, der nu har købt bilen.
Fire ud af 10 forældre: Aner ikke hvilke digitale tjenester børnene bruger
Kunstig intelligens vinder i stigende grad indpas i det danske samfund - både blandt børn og voksne. Over halvdelen af danske forældre mener dog ikke, at børn burde bruge kunstig intelligens.
Det viser en ny undersøgelse fra Medierådet. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Epinion, og den bygger på besvarelser fra 1014 forældre til børn mellem 5 og 16 år.
Ifølge forældrene bruger deres børn primært AI-tjenesterne ChatGPT og Snapchats MyAI.
Fire ud af ti ved dog ikke, hvilke tjenester deres børn bruger. Næsten halvdelen af forældrene oplyser, at kunstig intelligens gør dem utryg.
Samtidigt forventer 74 procent, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden.
Miriam Michaelsen, som er forperson for Medierådet for Børn og Unge, kan godt forstå, at forældre er splittede om deres børns brug af kunstig intelligens.
- Området er nyt, og mange mangler den nødvendige information om potentielle skadevirkninger ved børns brug af kunstig intelligens, siger hun.
- Vi ved dog, at for eksempel Snapchats MyAI ikke er sikkert for børn. Som forældre skal man være påpasselig med, om ens barn interagerer med AI-chatrobotter, tilføjer hun.
Fitnessdoping hitter særligt blandt unge mænd
Næsten hver tiende unge mand i alderen 15-19 år har overvejet brug af fitnessdoping. Det viser en ny rapport. Anti Doping Danmark er klar med nye tiltag.
Ægtepar fik nær morgenkaffen galt i halsen
Lørdag morgen sad Jette og John Kristensen i deres hjem i Tjele og spiste morgenmad, da de blev forstyrret af et højt bump.
Fra vinduet kunne man se, at en bil var kørt af vejen og ud på marken. Og så fulgte der nogle hæsblæsende minutter.
Ny afgift kan få betydning for pris på oksekød
En afgift på oksekød vil få betydning for prisen i køledisken i landets supermarkeder. Det vurderer både Coop og Salling Group over for DetailWatch.
- Hvis der kommer ekstra afgifter, så kommer det ovenpå prisen. Det er jo også hensigten for at ændre forbruget, siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, til DetailWatch.
Afgiften på oksekød er en lille del af aftalen om den grønne trepart, som er blevet præsenteret af et bredt flertal i Folketinget mandag formiddag.
Ifølge Coops informationsdirektør vil prisstigningen ikke blive drastisk, men man forventer, at den kan forstærke en tendens, hvor forbrugerne er begyndt at købe andre typer kød end oksekød.
Den grønne trepart bygger på en aftale, som blev lavet af regeringen og organisationer som Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i sommer.
Aftalen betyder, at der skal stilles større krav til landbruget, og der skal plantes ny skov.
Efter den oprindelige trepart blev indgået, fortalte økonomiminister Stephanie Lose (V) til DR, at en pakke oksekød på 500 gram vil koste en krone mere i 2030.
Foruden regeringen er Radikale Venstre, SF, Konservative og Liberal Alliance med i den politiske aftale, som blev præsenteret mandag.
Tyv med lommelygte fik sig en overraskelse
Trine Jensen og Nikolaj Peter Nielsen tog sagen i egne hænder, da de tidligt lørdag morgen opdagede en tyveknægt udenfor deres hus i Skals.
Hun så en mand gå rundt og lyse på forskellige biler med en lommelygte.
Der gik ikke længe, før han snuppede en benzindunk fra en varevogn ved et af nabohusene. Og så Trine Jensens bedre halvdel affære.
Så mange våben har politiet nu fået indleveret
I hele november kører politiet frit lejde til at indlevere våben.
For nyligt viste en hidtidige opgørelse, at Midt- og Vestjylland var den del af landet, hvor der var blevet indleveret flest våben. På daværende tidspunkt havde man fået 1.372 våben ind.
Men øjensynligt var det ikke alle våbenlagre rundt omkring, der var blevet tømt.
På det sociale medie X skriver Midt- og Vestjyllands Politi nemlig, at man nu i alt har fået indleveret 2.336 effekter.
Frit lejde fortsætter hele måneden, og det er derfor stadig muligt at indlevere våben, man måtte lægge inde med.
Man kan indlevere alle typer våben, men hvis man ligger inde med håndgranater eller andre eksplosiver, så skal ikke man tage dem med på politigården. I stedet skal man ringe 114 og aftale nærmere.
Bil brød i brand ved tankstation
Mandag eftermiddag har brandvæsnet været til stede ved en Circle K på Frederiksberggade i Silkeborg.
Indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning Andreas Jørgensen fortæller, at dieselbilen holdt på en parkeringsplads ved tankstationen.
- Da vi kommer frem, er bilen kraftigt overtændt, siger han.
Brandvæsnet fik uden de store problemer slukket branden, og der var ikke fare for, at den skulle sprede sig videre end bilen.
- Vi er færdige og kørt igen, siger indsatslederen.
Forulykket lastbil spærrede trafikalt knudepunkt
Mandag er en lastbil havareret på rute 16 i Viborg.
Vejdirektoratet oplyser, at det er i rundkørslen ved Vestermarksvej, at lastvognen var havareret. Som følge var rundkørslen i øjeblikket spærret, men der er åbnet op for trafik på ny.
Desuden var strækket mellem rundkørslen og rundkørslen ved Nordre Ringvej spærret i sydgående retning af politiet.
Tyve gennemroder villaer
To villaer i det samme villakvarter i Ringkøbing blev sent lørdag aften udsat for indbrud.
Først gik det ud over et hus på Færøgade.
- En terrasse dører brudt op, og herefter har man været i samtlige rum og har gennemrodet skuffer og skabe, siger politiassistent Martin Bjerg fra lokalpolitiet i Ringkøbing.
Det er uvist, at der blev stjålet noget.
Anmeldelsen indløb lørdag aften klokken 22.45. Senere samme aften, klokken 00.37, var den gal et andet sted i samme kvarter. På Grønlandsgade blev en villa udsat for samme behandling. Her blev udbyttet nogle udenlandske kontanter. Beløbet kendes ikke.
- Vi tror, der er tale om den samme gerningsmand, siger Martin Bjerg, der kommer med en opfordring.
- Hold øje derude. Sådan nogle gerningsmænd går rundt og ser efter, hvor der ikke er lys.