Kort nyt

Kl. 09.34

Sportskommentator overrasket over salg

Det er en kæmpe overraskelse, at Silkeborg IF er på vej til at blive solgt til amerikanske ejere. Sådan lyder vurderingen fra TV MIDTVESTs sportskommentator, Dan Sørensen. 

25 minutter siden

Brand i maskine på virksomhed

Medarbejderne i virksomheden Gibo Plast måtte tirsdag formiddag være hurtige på aftrækkeren, da der pludselig opstod brand i en af virksomhedens maskiner. 

Det fortæller Michael Nielsen, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning.

- Virksomheden presser plast i forskellige former, og i forbindelse med arbejdet var der gået ild i et af de stykker plast, som var ved at blive presset, siger Michael Nielsen. 

De ansatte var dog hurtige til at få slukket branden med en pulverslukker, og derfor var der ikke det store arbejde til brandfolkene, da de ankom lidt over 11.  

- Vi kiggede på maskinen med vores termiske kamera, og der var ikke noget, der var overophedet, afslutter indsatslederen. 

59 minutter siden

På servicecenter har de travlt med vinterdæk

Hos Super Dæk Service i Viborg kan man godt mærke, at mange er blevet overraskede over, at vejene er blevet glatte, og det er tid til at få vinterdæk på. 

Kl. 10.15

Aktie på himmelflugt efter nyhed

Silkeborg er på vej til at blive opkøbt af en amerikansk investorgruppe, og det har smittet positivt af på aktiekursen.

Prisen på aktierne i Silkeborg IF Invest, selskabet bag fodboldklubben, er således steget med 13 procent klokken lidt over 11 tirsdag formiddag.

Kort efter at nyheden om Trivela Groups opkøb af Silkeborg IF blev offentliggjort tirsdag morgen, røg aktien hele 16 procent i vejret, men siden er den faldet en smule.

Ud over superligaklubben står Silkeborg IF Invest bag erhvervsudlejning på Papirfabrikken og hotel- og konferencedrift i Radisson Blu Hotel.

Trivela og folkene bag er blevet godkendt af Divisionsforeningen, men endnu mangler generalforsamlingens blåstempling af aftalen.

Her skal to tredjedele af den tilstedeværende aktiekapital godkende overtagelsen. Trivela overtager efter planen 80 procent af klubben til en pris på 120 millioner kroner.

Lykkes det, stiger forventningerne til resultatet for indeværende regnskabsår til et overskud på mellem 154 og 162 millioner kroner. Før forventede Silkeborg et plus på mellem 63 og 71 millioner kroner.

Kl. 10.13

Positiv over for nye ejere

Formanden for Silkeborg IFs officielle fanklub SIFosis, Helle Andersen, er umiddelbart positiv over for klubbens planer om at sælge 80 procent af aktierne til et amerikansk selskab.

- Fans er tit imod udenlandske ejere, men jeg har tiltro til, at vores ledere ved, hvad de gør, siger hun til TV MIDTVEST.

Kl. 09.59

Fiskekasser endte i grøften

En varebil fyldt med fisk endte tirsdag morgen i grøften på Ringkøbingvej nord for Bækmarksbro i Lemvig Kommune - formentlig på grund af det glatte føre.

Folkebladet Lemvig skriver, at der var op mod halvandet ton fisk i bilen, og at flere fiskekasser med laks og fiskefrikadeller røg ud af bilen. Vejen var en overgang spærret i det ene spor, mens der blev ryddet op.

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at der ikke er meldt om personskade ved uheldet.

Kl. 09.53

Vindmøllegigant udsat for tyveri: Politiet har sikret sig særligt spor

Vestas i Ringkøbing har været udsat for et tyveri på et af deres kontorer. Det fortæller Peter Ackermann fra lokalpolitiet i Ringkøbing. 

- Der er forsvundet to laptops, tre skærme og et tv, lyder det fra politibetjenten. 

Politiet modtog anmeldelsen mandag morgen, men gerningstidspunktet har været i imellem 14. og 18. november.  

Det er endnu uvist, om der er tale om en eller flere tyve, eller hvordan der er opnået adgang til kontoret. 

- Men vi fandt en hobbykniv fra stedet, som vi sikret DNA på, siger Peter Ackermann. 

Politibetjenten fortæller desuden, at der ikke var overvågningskamera på kontoret. 

Kl. 09.09

Køtilbud? Dette maleri koster 10 mio. pr. kvadratmeter

Asger Jorn mini-maleri
Foto: Privatfoto/Bruun Rasmussen

Kunst kan være mange ting, men det behøver ikke altid være stort og pompøst.

Det er et af Asger Jorns værker, der snart bliver sat til salg ved auktionshuset Bruun Rasmussen, et tydeligt bevis på.

Det usædvanlige lille maleri måler blot 7,5 X 5 centimeter, og er blandt de allermindste, man kan finde på markedet af kunstneren. Det er vurderet til 30.000-40.000 kroner. 

Det skriver Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.

Værkets beskedne størrelse gør også, at hvis man omregner det til en kvadratmeterpris, vurderes maleriet til mellem 8-10,6 millioner kroner.

- Vi ser frem til at udbyde dette lille, men meget fine værk af Asger Jorn. Der findes ikke mange værker af Asger Jorn i den helt lille skala, hvilket gør værket yderst samleværdigt, fortæller Niels Boe-Hauggaard, der er afdelingsleder for moderne kunst hos Bruun Rasmussen. 

Miniatureværket bliver sat til salg på en auktion, der begynder den 3. december.

Kl. 08.11

Amerikanere vil købe fodboldklub

Den amerikanske sportsvirksomhed Trivela Group er på vej til at overtage aktiemajoriteten i selskabet bag superligaklubben Silkeborg IF. 

Hvis købet bliver godkendt på en ekstraordinær generalforsamling, vil amerikanerne købe 80 procent af aktierne for 120 millioner kroner.

Kl. 06.35

Skole udsat for hærværk

En skole har været udsat for hærværk. Ubudne gæster har blandt andet saver træer over og tværet sort maling udover døre og vægge. 

Kl. 05.18

Uheld på motorvej

Opdatering

  • Trafikuheldet på Holstebromotorvejen er nu fjernet fra Vejdirektoratets trafikoversigt, hvorfor trafikken formodes er forløbe uden problemer igen. Også uheldet mellem Sjørup og Mønsted er fjernet fra trafikoversigten.

Der er sket et trafikuheld på Holstebromotorvejen fra Holstebro mod Herning. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikopdatering

Uheldsstedet endnu ikke er sikret, fremgår det af Vejdirektoratets opdatering fra klokken 06:03. 

Der er også et et uheld på Rute 16 fra Holstebro mod Viborg mellem Sjørup og Mønsted, hvor en bil er havnet i grøften. Politi og redning er på vej. 

Uheldet forventes overstået i løbet af morgenen, skriver Vejdirektoratet. 

Kl. 04.59

DMI ude med kraftig advarsel

Temperaturen har nogle stedet i landsdelen været under 0 graden henover natten, og derfor er DMI tirsdag morgen ude med en advarsel.

- Man skal helt klart køre forsigtigt. Der er glat derude. Der er våde vejbaner, og temperaturen er tæt på frysepunktet, så vejene kan være ekstremt farlige at køre på, siger Hans Peter Wandler, der er vagthavende meteorolog ved DMI i Karup. 

Også vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands politi opfordrer til forsigtighed i morgentrafikken. 

- Der er glat rundt omkring, siger vagtchef Jan Nørrum. 

Han fortæller desuden, at en bil ved Bækmarksbro røg i grøften tidligt tirsdag morgen. Personen i bilen slap dog uden skræmmer, og trafikken forløber normalt, fortæller vagtchefen. 

DMI's meteorolog fortæller, at temperature vil snige sig over frysepunktet i hele landsdelen, efterhånden som formiddagen skrider frem. 

Der kan fortsat forekommer enkelte byger med slud eller regn. 

- Men bygeaktiviteten vil ophøre, som dagen skrider frem, siger meteorologen. 

Kl. 04.33

Tog aflyst

Flere togafgange er tirsdag morgen aflyst. Det skriver GoCollective. 

Toget mellem Aarhus H og Herning Station med afgang kl. 04:57 er aflyst. Det samme er toget mellem Herning Station og Struer med afgang kl. 06:27. 

Kl. 04.29

Blandt beton og københavnere sejler Jens fra Thyborøn

Det er ikke københavnere, Jens Thorbek er mest begejstret for. Alligevel sejler han rundt med dem over 400 kilometer fra, hvor han er født og opvokset. 

18. nov 2024 kl. 21:02

Tidligere misbruger: - Hold jer fra steroiderne

Frank Bondo begyndte allerede i 10. klasse med at pumpe sig med anabole steroider, og advarer nu alle andre mod at gå samme vej for at få en flottere krop og flere muskler.

18. nov 2024 kl. 20:38

Landskamp: Flere midt- og vestjyder i startopstillingen

Klokken 20.45 stiller Danmarks herrelandshold i fodbold til start mod Serbien i Nations League. I startopstillingen står blandt andet to spillere fra den midt- og vestjyske landsdel. I angrebet begynder Gustav Isaksen, som tidligere har spillet i FC Midtjylland sammen med Kasper Dolberg, som har brugt mange år som ungdomsspiller i Silkeborg.

Kampen spilles i Leskovac i Serbien.

18. nov 2024 kl. 19:30

Restaurant har løst stort problem

Kunne du finde på at bestille bord på en restaurant - og så bare blive væk?

Måske ikke, men det er der mange andre, der kan. Faktisk er det et stigende problem, viser en undersøgelse, som brancheorganisationen Horesta har fået lavet.

Men hos et spisested i Holstebro har de selv løst problemet.

18. nov 2024 kl. 19:05

Advarer om skader i asfalten

Der er huller i asfalten ved byen Hammershøj, der ligger mellem Viborg og Randers.

Det fremgår af Vejdirektoratets live-trafikkort, som advarer om skaderne.

Vejhjælp er på vej, skriver de.

18. nov 2024 kl. 18:40

Vejr til vinterdæk: Nu kommer nattefrosten

Natten til tirsdag og i de kommende nætter bliver det koldt med risiko for frostvejr, og det giver risiko for glatte veje. Det skriver TV 2 Vejret. 

Risikoen er størst i de mørke timer og morgentimerne, især hvis der har været nedbør. Så nu skal man være ekstra opmærksom, når man bevæger sig ud i vintertrafikken.

Natten til tirsdag og tirsdag morgen kan temperaturen lokalt dykke under frysepunktet, samtidig med at enkelte lokale regn- eller sludbyger kan ramme.

Risikoen for nattefrost er størst i Nord-, Midt- og Østjylland, men generelt kan temperaturen flere steder falde til omkring frysepunktet.

Det vinterlige vejr ser ud til at fortsætte frem til weekenden.

18. nov 2024 kl. 17:37

Mr. Bean-bil har fået ny ejer

En vellignende Mr. Bean-bil er nu solgt. Ni minutter efter salgsopslaget blev offentligt blev Bo Strøm Andersen fra Sparkær kontaktet af manden, der nu har købt bilen.

18. nov 2024 kl. 17:14

Fire ud af 10 forældre: Aner ikke hvilke digitale tjenester børnene bruger

Kunstig intelligens vinder i stigende grad indpas i det danske samfund - både blandt børn og voksne. Over halvdelen af danske forældre mener dog ikke, at børn burde bruge kunstig intelligens.

Det viser en ny undersøgelse fra Medierådet. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Epinion, og den bygger på besvarelser fra 1014 forældre til børn mellem 5 og 16 år.

Ifølge forældrene bruger deres børn primært AI-tjenesterne ChatGPT og Snapchats MyAI.

Fire ud af ti ved dog ikke, hvilke tjenester deres børn bruger. Næsten halvdelen af forældrene oplyser, at kunstig intelligens gør dem utryg.

Samtidigt forventer 74 procent, at kunstig intelligens bliver en vigtig del af fremtiden.

Miriam Michaelsen, som er forperson for Medierådet for Børn og Unge, kan godt forstå, at forældre er splittede om deres børns brug af kunstig intelligens.

- Området er nyt, og mange mangler den nødvendige information om potentielle skadevirkninger ved børns brug af kunstig intelligens, siger hun.

- Vi ved dog, at for eksempel Snapchats MyAI ikke er sikkert for børn. Som forældre skal man være påpasselig med, om ens barn interagerer med AI-chatrobotter, tilføjer hun.