Jane Aamund: Vil hellere dø end genopleve smerten

For tre år siden sagde Jane Aamund til TV MIDTVEST, at hun ville have aktiv dødshjælp så hurtigt som muligt. Hun havde haft kræft flere steder, og smerterne, som strålebehandlingerne gav, gjorde, at hun ønskede aktiv dødshjælp. 

I dag har Jane Aamund en anden livskvalitet. Udover kræften fandt man på hospitalet nemlig ud af, at hun også havde en hjertefejl. Nu lever hun med sondemad og pacemaker, men hun er ikke i ligeså mange smerter, som hun var for tre år siden. 

Hvis hun får så mange smerter igen, er hun dog ikke i tvivl om, hvad hun ønsker. 

- Hvis jeg en gang til lider, så håber jeg, at der vil være nogle medlidende læger, som giver mig en sprøjte. Så jeg ikke skal igennem de forfærdelige lidelser, jeg havde, siger forfatteren. 

Men nu har du det jo relativt godt. Vil det ikke være en skam, hvis du var gået glip af de her gode år? 

- Jamen ved du hvad - når man er så syg og stærkt lidende, så kan man ikke; Man MÅ ikke lade folk lide sådan! Det må man ikke. Jeg havde mistet al værdighed. Jeg var så syg. Jeg kunne ikke trække vejret. Jeg havde kvælningsanfald og alt muligt. Hvis jeg får det igen, så vil jeg ikke leve mere, siger Jane Aamund. 

At skrive lindrer smerten

For Jane Aamund er det bedste imod smerten at skrive. Hun skrev på sin bærbare, da hun var allermest syg på sygesengen, og det hjælper også på smerterne at skrive sin nye bog. 

- Det er som om, at jeg får en stor dosis smertelindrende medicin. Jeg kan ikke mærke smerte, når jeg skriver, siger Jane Aamund. 

Forfatteren, som vandt de gyldne laurbær i 1997, har skrevet igennem hele sit sygdomsforløb, som startede for 20 år siden, hvor hun kom på et cancerhold. Fra 2006 til 2016 skrev hun 10 bøger - i gennemsnit én om året. 

Og Jane Aamund, der er 80 år gammel, har ikke tænkt sig at stoppe med at skrive lige foreløbig. Lige nu er hun i gang med at skrive en ny bog, og det bliver formentlig ikke hendes sidste bog. 

- Jeg oplever jo hele tiden noget. Historier, der skal skrives. Det sidder jo inde i mit hoved. Det skal ud. Det er jo ligesom at blive gravid. På et eller andet tidspunkt skal man føde, siger Jane Aamund. 

Som en astronaut

Jane Aamund har i sit sygdomsforløb haft to nærdødsoplevelser, hvor hun føler, at hun har forladt sin krop. Det var i den periode, hvor hun var så syg, at hun var sikker på, at hun skulle dø. 

Forfatteren følte, da hun var ved at dø, at hun blev løftet ud af sin egen krop. I ambulancen kunne hun se redderne prøve at genoplive hende. Men hun kunne godt lide at svæve deroppe. Der var ro. Og ingen smerte. 

- Jeg følte, at jeg var en astronaut, der var faldet ned fra raketten. Der var skønt, og der var fredeligt. Der var ingen smerte. Jeg ønskede sådan, at jeg blev deroppe. Men det gjorde jeg ikke. Jeg blev smidt ned i min egen krop med et ordentligt brag i ambulancen, siger Jane Aamund. 

Selvom hun dengang ønskede at blive væk fra sin krop, så er den religiøse forfatter glad for, at hun lever i dag. Men hvis hendes smerter bliver ligeså slemme som for tre år siden, har hun samme ønske som dengang. 

- Jeg har fået en gave. Der må være en mening med, at jeg skulle have det liv, jeg har nu. Men jeg vil ikke på nogen måde ønske det tilbage, som jeg har været igennem. 

Så vil du hellere dø?

Ja!

Kompasset peger mod Lemvig

Jane Aamund er flere gange skiftet imellem at bo i København og bo i Lemvig. Nu bor hun i Lemvig, og det er hun sikker på, at hun gør, indtil hun dør. 

- Når jeg kommer til Lemvig, er det ligesom at få en varm frakke på. Alle folk er søde og venlige og spørger, hvordan jeg har det. Alle kender alle. Alle kender mig. Det er helt anderledes, siger den bestsellende forfatter. 

Jane Aamunds børn havde ellers sørget for, at hun skulle bo på Strandlund i Charlottenlund, som er nogle beskyttede boliger, som er meget dyre at bo i. 

- Mine børn blev meget forargede, da flyttemanden fra Lemvig kom og hentede mig hjem igen. Jeg stak simpelthen af, siger Jane Aamund. 

Det kunne lade sig gøre, fordi hun ikke havde solgt huset i Lemvig, men blot lejet det ud. Og nu har forfatteren lært, at hendes hjem er Lemvig. 

- Nu har jeg lært, at mit indre kompas står på Lemvig, og her bliver jeg, til jeg dør, siger Jane Aamund.