Mor og datter har rygende travlt: Gik fra 1 til 11 ansatte på en måned

Stort set alle stole er optaget hos Brokmans i Lemvig, selvom sommeren går på hæld, og det er en helt almindelig tirsdag formiddag.

Alligevel betegner makkerparret bag caféen det som den roligste dag, de har haft, siden de slog dørene op den 1. juli.

- Der er rigtig meget fart på. Vi er trætte, men det er på en god og overvældet måde, siger Liselotte Josefsen og bliver bakket op af sin datter i køkkenet.

- Vi har en regel om, at vi ikke løber inde i restauranten. Men lige så snart, vi er herude, så må man gerne tage lange, hurtige skridt, siger 25-årige Rebekka Brokman.

Hun har længe drømt om at åbne et surdejsbageri i form af et slags atelier, hvor folk også kunne komme og få en kop kaffe, og hun kunne holde sine bagekurser.

- Jeg drømte om at kunne skabe et rum og en atmosfære, hvor folk har lyst til at være, og hvor jeg kan gå og nørde med mit surdejsbageri, siger hun.

Mor og datter - og forretningspartnere

Med hjælp fra sin mor og hendes mand begyndte Rebekka Brokman at renovere det gamle diskotek i Lemvig – men så kom lokalerne, som i mange år husede Restaurant Mathilde, til salg. Og udsigten over Lemvig Havn var for fristende til at lade muligheden passere.

Liselotte Josefsen er mor til Rebekka Brokman. Og selvom hun egentlig er butiksuddannet, har hun altid været passioneret omkring madlavning - så midt i hele renoveringsprojektet fik hun vakt en gammel drøm til live om at have et ”café-agtigt sted”.

- Det var en spire, der nok har været i mig i mange år, og så var det meget naturligt at kombinere de to ting, siger hun.

Derfor kan mor og datter nu også kalde sig forretningspartnere.

- Det er jo sjovt. Man skal lige finde ud af, hvordan man også er mor og datter og ikke bare to chefer, der skal have det til at fungere. Hvis jeg føler, jeg har brug for min mor, kan jeg godt finde på at gå hen og sige: ”hej mor, jeg har lige brug for et kram”, siger Rebekka Brokman.

- Vi er ikke så meget sammen i vores fritid, for den der fritid har vi ikke så meget af, tilføjer Liselotte Josefsen.

Blev lagt ned fra dag ét

Siden de åbnede, har de stort set ikke haft et roligt øjeblik, forklarer de to caféejere.

- Rebekka møder klokken halv fem-fem om morgenen. Jeg har seniorordning, så jeg kommer først klokken seks. Og så er vi på til klokken seks-syv om aftenen, siger Liselotte Josefsen.

- Fra dag ét blev vi lagt ned. I begyndelsen startede jeg klokken halv tre om natten for at kunne følge med, lyder det fra den yngste del af duoen.

Til at starte med havde de én ansat til at stå i caféen, mens makkerparret selv tog sig mest af madlavningen. Men det viste sig hurtigt, at de havde brug for flere.

- Vi kiggede ret hurtigt på hinanden efter første og anden dag og blev enige om, at vi skulle have fat på nogle flere medarbejdere med det samme. Nu er vi så 11 ansatte udover min mor og jeg. Så det eskalerede ret voldsomt, siger Rebekka Brokman.

- Det er jo fuldstændig vildt og overvældende. Jeg tror ikke, vi i vores vildeste fantasi havde forestillet os, at det her kunne ske. Man har lyst til at nive sig selv i armen, siger hun.

'BMO' og shakshuka på menuen

På menukortet findes der serveringer, som det formentlig er svært at støve op ret mange andre steder i Lemvig, og som man nok støder oftere på i de større af landets byer.

Der er blandt andet den nordafrikanske ret shakshuka, tyrkiske æg og ’BMO’, altså en bolle med ost.

- Vi var lidt i tvivl, om Lemvig forstod ’BMO’ og var klar på, at det er noget, man kan gå ud og spise, også selvom man ikke bor i København, Aarhus eller Aalborg. Men det skal jeg da lige love for, at de var, siger Liselotte Josefsen.

De nyslåede caféejere anerkender, at de har haft en taknemmelig periode at åbne i – med sommerferie, turister og hjemvendte lemviger.

Men de tror på, at de godt kan holde et solidt kundegrundlag, også uden for højseæson.

- Vi vil indlægge to-tre lukkedage midt på ugen. Men jeg tror på, at der bliver ved med at være gæster til fredag, lørdag og søndag. Så naiv er jeg bare, siger Liselotte Josefsen.

- Jeg har i hvert fald hørt flere, jeg kender her fra Lemvig, sige, at der er noget mere at komme hjem for nu, siger Rebekka Brokman.