Ønsker hjælp fra staten: Limfjordskommuner vil have sat en milliondyr prop i Thyborøn Kanal
Miljøminister var mandag på besøg ved Thyborøn Kanal. Her håber syv kommuner, at man kan løse fremtidens problemer med stormflod.
Omkring 700 millioner kroner.
Det er prisen for en kraftig indsnævring af Thyborøn Kanal. En indsnævring, som vil kunne mindske risikoen for oversvømmelser inde i Limfjorden ved fremtidige storme. Indsnævringen skal nemlig sørge for, at der kommer mindre vand ind i fjorden.
I alt syv Limfjordskommuner er gået sammen om projektet, men det er ikke kommunerne, der bør betale hele prisen, mener kommunerne. I stedet vil de have staten med.
- Det er et projekt, der ligger op i nærheden af en lille milliard kroner, og det er for stort til, at det kan løftes af limfjordskommunerne eller grundejerne for den sags skyld. I et projekt af den størrelse synes jeg, at det er helt oplagt, at vi får staten på banen, siger Struer Kommunes borgmester, Niels Viggo Lynghøj (S).
Det er Lemvig Kommunes borgmester, Erik Flyvholm (V) helt enig i.
- Prognoserne siger, at stormflodshøjderne vil stige en halv til en hel meter, og det betyder jo, at hvis vi ikke gør noget, skal vi bygge endnu højere værn i byerne, så det er klogere at gøre det i fællesskab, siger han.
En minister på besøg
Mandag var miljøminister Lea Wermelin (S) så på besøg i Thyborøn, hvor Erik Flyvholm fik mulighed for at fortælle om områdets udfordringer med vandmasserne.
Der faldt dog ingen løfter.
- Vi skal tage højde for alle de oversvømningsmuligheder, der er, for klimaforandringerne er her allerede. Dels skal vi kigge på de løsningsmuligheder, der er, og så skal vi se på finansieringsmulighederne. Det skal være færdigt i udgangen 2021, så vi kan lave klimatilpasningsplanen i 2022, sagde ministeren efter besøget.
Men trods af at der ingen løfter kom på bordet, så var Erik Flyvholm stadig optimistisk efter mødet.
- Hun har jo ikke lovet os noget, men jeg tror, de ved, at vi har et stort problem heroppe med syv kommuner og syv forsyningsselskaber, der kan se noget fornuft i en fællesløsning. Der er en rapport fra 2012, der siger, at hvis vi gør det her i fællesskab, så kan vi spare et tocifret millionbeløb, så samfundsmæssigt er der store besparelser ved denne fælles løsning, slår han fast.
