Se videoen: Efterskoleelever vælter på stribe
På Nørre Nissum Efterskole er ’madras-domino’ blevet en fast tradition.
0:41
Udstyret med hver sin madras, som de holder op foran sig, falder eleverne fra Nørre Nissum Efterskole på stribe.
Konceptet kalder de ’madras-domino’, og øverst i artiklen kan du se, hvordan det går for sig.
Det begyndte for flere år siden og er blevet en fast tradition, fortæller efterskoleforstander Brian Hoff.
- Det er noget, vi gør som en lille, sjov fællesskabsting. Det er for, at de har noget at samles om, som også er noget andet end de normale aktiviteter, siger han.
Han fortæller, at alle de elever, der er på skolen og har mulighed for at være med, deltager i den menneskelige domino-leg som en del af ’blå time’, hvor der er sociale aktiviteter.