Bank holder hånden over pressede minkavlere

Vestjysk Bank er klar til at hjælpe pressede minkavlere. Coronavirussen har fået Kopenhagen Fur til at aflyse årets februar-auktion, hvor minkavlerne ellers var klar til at sælge deres minkskind.

- Dem, der måtte stå og mangle likviditet på grund af den aflyste aktion, hjælper vi selvfølgelig igennem, fastslår Jan Ulsø Madsen, der er administrerende direktør i Vestjysk Bank.
- Dem, der måtte stå og mangle likviditet på grund af den aflyste aktion, hjælper vi selvfølgelig igennem, fastslår Jan Ulsø Madsen, der er administrerende direktør i Vestjysk Bank.
Foto: Scanpix

Vestjysk Bank er klar til at hjælpe landsdelens pressede minkavlere.

Den aflyste pelsauktion får budgetterne for 2020 til at skride.

- Dem, der måtte stå og mangle likviditet på grund af den aflyste aktion, hjælper vi selvfølgelig igennem, fastslår Jan Ulsø Madsen, der er administrerende direktør i Vestjysk Bank.

Banken har holdt møde med minkavlerne om årets indtjening, og derfor holder de vågent øje med udviklingen i branchen.

- Vi må stå sammen

Bankdirektøren har lagt mærke til de faldende priser for minkskind.

- Branchen står i en meget presset situation. En svær situation. Priserne har været faldende i en periode, siger Jan Ulsø Madsen.

- Salgsprisen dækker ikke engang produktionsprisen, så det er meget alvorligt.

Den situation får bankdirektøren til at vise velvilje overfor de pressede minkavlere.

- Det må vi hjælpe til, at branchen kan holde til. Det her er en ulykkelig situation. Det er uventet, og ingen minkavlere har kunnet forudse det her, så der må vi stå sammen med vores minkkunder og hjælpe dem igennem den her situation

Minkavlerne vil formentligt først få en pris på deres skind til en auktion i april.

2:34