Opdatering: Spærrede veje igen med normal trafik

Snevejret og glat føre er skyld i flere uheld torsdag morgen.

sne i Lemvig
Foto: Allan Ødegaard, TV MIDTVEST

Med glatte veje og snevejr kommer som regel også trafikale problemer. 

Torsdag morgen var ingen undtagelse. 

- Vi har en del færdselsuheld her til morgen, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Carsten Henriksen. 

Både motorvejen mellem Brande og Arnborg og på Silkeborgmotorvejen har været ramt af uheld grundet glatføre. 

Det meste af morgenen har også en strækning på hovedvejen rute 13 været spærret. 

En lastbil og bus kørte sammen på den sneglatte hovedvej klokken 6.54 torsdag morgen, og eftervirkningerne skabte langsom trafik på hovedvejen frem til klokken 10. 

TV MIDTVEST følger løbende situationen på vejene, som du kan følge med i her.