Politik: Evig ballade om topskatten
Er der noget, som deler vandene på Christiansborg, er det skattepolitikken. Og især topskatten. Partier har i årevis været uenige. Og er det stadig.
Lige siden begrebet 'topskat' i 1993 så dagens lys, har det fået dansk politik til at slå gnister.
Mere end 25 år efter kan diskussionen fortsat sætte ild til en politisk debat. Derom vidner den nyeste udgave af Krydsfelt. På TV MIDTVEST diskuterer fire politikere fra landsdelen, om skattelettelser og velfærd kan kombineres. Og især, når snakken falder på topskat, går bølgerne højt.
- Vi har i Danmark 500.000 mennesker, der betaler topskat. Vi har altså ikke 500.000 rige mennesker i Danmark, mener Rasmus Norup, der er konservativ folketingskandidat fra Herning.
Det Konservative Folkeparti fremlagde i december en skatteplan, hvor partiet fortæller, at det i løbet af de næste to valgperioder vil gennemføre skattelettelser for 33 milliarder kroner. Blandt andet har de Konservative i landsdækkende annoncer fortalt, at partiet ønsker topskattegrænsen hævet til 800.000 kr.
- Nogen forsøger at male et billede af, at topskatteydere er rige mennesker, der spiser foie gras til morgenmad og sover til middag med au pair pigerne. Det er langt fra virkeligheden. Det er helt almindelige danskere, som knokler og som gør en god indsats på deres arbejde. Det er mennesker, som vi bør belønne, siger Rasmus Norup.
Ros til de Konservative
Det konservative skatteudspil får ros af Liberal Alliance. Skat og skattelettelser er partiets DNA. At afskaffe topskatten er en LA-mærkesag.
- Jeg synes, det Konservative Folkeparti er et meget klogt parti. Endelig er det kommet til samme erkendelse, som Liberal Alliance var ved sidste valg, hvor vi fremlagde en 2025-plan og pegede på, at topskatten skulle væk. Så jeg støtter fuldt og helt de Konservative, siger Leif Mikkelsen, LA-landsformand og sit partis folketingsmedlem i Vestjyllands Storkreds.
Både Konservative og Liberal Alliance er overbevist om, at mindre topskat betyder mere vækst. Partierne ser topskattelettelser som et velfærdsredskab og et incitament til at få danskerne til at arbejde mere.
Ikke råd til topskattelettelser
Fra venstre side i folketingssalen lyder det, at topskatten mindsker uligheden i samfundet og sørger for, at de bredeste skuldre bærer mest. Der er ikke råd til topskattelettelser. Pengene skal hellere bruges på velfærd.
- Man kan ikke få passet sine børn i bil nummer to eller tre. De forældre, der går på arbejde og knokler, de skal også have passet deres børn et sted. De skal kunne vide, de kan sende deres børn i en god skole, siger Thomas Jensen, socialdemokratisk folketingsmedlem fra Silkeborg.
- Der er behov for at investere i den offentlige sektor, understreger socialdemokraten.
Overskriften på 18 tiltag fra netop Socialdemokratiet lyder, at 'Danmark er for lille til store forskelle'. Dansk Folkeparti er ikke medforfatter, men partiet kan i følge et DF-folketingsmedlem godt se sig selv i nogle af rækken af tiltag. I hvert fald, hvad angår synet på topskattelettelser.
- Jeg har ikke noget imod skattelettelser. Jeg har ikke noget imod, hvis vi har brugt penge på ældre og andre ting, at vi så giver skattelettelser. Men, hvorfor skal det absolut altid være i toppen?, spørger Dennis Flydtkjær (DF)
- Man skal tjene 46.500 kr. (om måneden, red.) i år for at komme op over topskattegrænsen. Det er der ikke ret mange danskere, der gør, vurderer Dansk Folkepartis folketingsmedlem, som er valgt i Ringkøbing-kredsen.
Dennis Flydtkjær understreger, at han ligesom Thomas Jensen (Soc.dem.) ikke har nogen ambition om at brandbeskatte danskerne. Han pointerer, at hvis der er råd til skattelettelser, så bør de gives til alle danskere. Dansk Folkeparti finder det mere oplagt for eksempel af hæve beskæftigelsesfradraget, at sænke bundskatten eller hæve bundfradraget – så eventuelle skattelettelser kan gavne flere i stedet for få.
