Rålam mister livet i landbrugsmaskinerne: Skræmmeflag og droner kan løse tilbagevendende udfordring

Har du nogensinde undret dig over, hvordan et fugleskræmsel til rådyr ser ud?

Næppe, her kommer svaret.

En hvid pind med et lille stykke plastik på toppen. "Skræmmeflag" bliver de kaldt.

- Det er meget, meget lavpraktisk, fortæller landmanden Jacob Spangsberg fra Hanning.

Alligevel kan disse flag være en del af løsningen på en udfordring, som landmænd oplever hvert år.

Rålam gemmer sig på markerne, og det kan koste dyrene livet, når en stor traktor eller mejetærsker pludselig kommer kørende.

- Når vi skårlægger, kan vi ikke se kalvene, fordi de trykker sig så hårdt ned i græsset, at de faktisk er umulige at se. De er næsten usynlige. Du kan træde på den, inden du opdager den, fortæller landmanden.

Men de såkaldte skræmmeflag kan sættes ned langs kanten af marken, hvor der er træer, og på den måde holde råvildt væk fra de områder, der kan koste dem livet.

- De blafrer jo, og det er uvant for dyret, der ikke kan lide det, og så bliver det lidt bange. Så trækker dyret simpelthen sine kalve væk herfra. Det er ren win-win, for så kører vi den heller ikke over, når vi skal skårlægge, fortæller Jacob Spangsberg.

Landmanden fra Hanning har selv prøvet at køre et rålam over.

- Det tror jeg næsten, vi alle har prøvet. Det er ikke noget, vi gør bevidst, men det var et år, hvor vi ikke havde sat nogen skræmmepinde op, fortæller Jacob Spangsberg, der oplever at pindene med et stykke plastik på toppen virker.

Dronen bruges ikke kun til flotte optagelser

Der er dog også andre ting, der virker. 

- Løsningen er, at der laves overflyvninger af marker, inden der klippes græs, fortæller John G. Christensen fra Ringkøbing.

Det tidligere byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune John G. Christensen er indehaver af en drone, der kan lave infrarøde optagelser.

- Man kan finde alt det, der har mere varme end normalt. Så kan man indstille dronen til, hvornår den skal reagere på varmen. Er det ved 37 grader eller 20 grader for eksempel, fortæller dronefotografen, der har brugt sit flyvende kamera til at finde rålam.

I Tyskland er det et lovkrav, at der laves overflyvninger, inden man klipper græs. John G. Christensen tror, at man skal lave samme lovkrav i Danmark for at undgå flere dødsulykker med rålam.

- Så skal vi have ministeren for Landbrug, Rasmus Prehn, på banen. Der skal en bekendtgørelse til. Det skal være noget, som man skal gøre, mener det tidligere byrådsmedlem.

Loven er ikke en motivationsfaktor

I Hanning sætter Jacob Spangsberg glædeligt sine skræmmepinde op. Men han er ikke vild med tanken om, at det kunne blive et lovkrav.

- Det er god landmandspraksis at gøre det her. Der er ikke gjort noget lovgivningsmæssigt, men det ved jeg heller ikke, om jeg har lyst til. Jeg synes, der er rigeligt, der bliver trukket ned over hovedet på os i forvejen, fortæller landmanden fra Hanning.

Det er nemlig ikke myndighederne, der motiverer Jacob Spangsberg til at sætte skræmmepinde op. Der er de åbenlyse etiske grunde, men et dødt rålam er heller ikke godt for driften af landbruget.

Det afklippede lange græs bruges nemlig til foder.

- Jeg skal ikke slå et forsvarsløst dyr ihjel. Det er trods alt sjovere at se et dyr hoppe rundt, end det er at se det livløst på marken. Men jeg er heller ikke interesseret i at få dem i mit foder.

- Der forurener vores foder, hvis de kommer med, når vi skårlægger. Det danner nogle giftstoffer, når det går i forrådnelse i foderet, og så kan vores køer blive syge, fortæller Jacob Spangsberg.

Danmarks Jægerforbund anslår, at op mod knap 20.000 rålam er i risiko for de såkaldte høstdrab. 

Se med i TV MIDTVEST 19.30-udsendelse i aften, hvor vi har formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, med live i studiet.