Spøgelsesnet i Limfjorden: Dødsfælde for fisk og skaldyr
Omfanget af tabte og efterladte fiskenet i Limfjorden er meget større end forventet.
Spøgelsesnet er fiskenet, som fiskerne har tabe eller efterladt i vandet.
Og lige nu er Limfjordsrådet, der er en sammenslutning af de 18 kommuner omkring Limfjorden, i gang med at undersøge, hvor slemt det står til med spøgelsesnet i Limfjorden. Allerede nu ser problemet ud til at være langt større end først antaget.
- Dengang vi startede med at snakke om det, der var snakken, at der nok var en halv snes stykker, men nu snakker de 100 måske, 1.000 spøgelsesnet, siger Jens Lauritzen (V), der er formand for Limfjordrådet og repræsenterer Vesthimmerlands Kommune.
Farlig for dyr og miljø
Jesper Jensen er dykker fra Nykøbing Mors og har set mange spøgelsesnet på bunden af fjorden. Han er blevet bedt om at være med til at undersøge, hvor stor problemet med de efterladte net er.
- Der er flere ting i det. Det ene er, at de udleder mikroplast, og den anden ting er også, at de slår ihjel for ingen verdens nytte. De ligger og laver en bifangst, der er enorm stor, forklarer Jesper Jensen, der har været sportsdykker og UV-jæger i mange år.
Limfjordsrådet tager sagen i egen hånd
Indtil nu er der ingen, der har taget ansvar for at få spøgelsesnettene fjernet, men det seneste års tid har Limfjordsrådet diskuteret, hvad de kan gøre.
- På et tidspunkt sagde vi, at hvis ikke andre gør noget, så må vi selv finde ud af, hvordan de kan bjerges, siger Jens Lauritzen.
Ingen systematik fra Fiskeristyrelsen
Det er Fiskeristyrelsen som er myndighed på havet. Her fjerner de spøgelsesnet, hvis de støder på dem, men ellers ikke.
- Det er ikke noget, vi gør systematisk, men vi tager dem under vores almindelige udførelse af fiskerikontrol, siger Kasper Skov, der er vicefiskeriinspektør hos Fiskeristyrelsen.
Styrelsen har dog netop udpeget DTU Aqua til at undersøge problemets omfang og forventer at være færdig i slutningen af 2020.
