Studerende: Ændringer i uddannelsesloft er et fesent plaster på såret
Tirsdag blev reglerne for uddannelsesloftet ændret. Men det er blot "et fesent plaster på såret", mener en af de berørte studerende.
De omstridte regler for dobbeltuddannelse er blevet ændret. Nu bliver det alligevel muligt at tage en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau. Der skal bare gå seks år efter første uddannelse er afsluttet.
- Jeg står på mål for at sige til unge mennesker, at I skal tænke jer grundigt om. Vi vil godt give jer en anden chance, men der er nødt til at gå en rimelig tid, siger Venstres uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind.
Først var det ellers meldt ud, at det helt var slut med at tage en ekstra uddannelse på samme niveau, men det er nu ændret. Alligevel er der stadig mange, der kommer i klemme. En af dem er Sofie Cramon fra Ringkøbing. Hun sidder i øjeblikket og arbejder på sin bacheloropgave som lærerstuderende. Hun regner dog ikke med at forsvare opgaven - udelukkende for at omgå de nye regler.
- Jeg synes, det er et super fesent plaster på såret, siger Sofie Cramon.
Hvis hun går op og forsvarer sin bachelor, skal der gå minimum seks år, før hun igen må påbegynde en ny uddannelse, og det giver ingen mening for hende.
- Hvis jeg går op og forsvarer den, så kan jeg ikke søge ind på fysiotereapeutuddannelsen til sommer, siger hun.
Men du kunne jo bare tage seks år som lærer?
- Jeg kunne godt tage seks år som lærer, men det giver ikke særlig god mening i forhold til, at jeg nu ved, at jeg vil gøre gavn et andet sted, hvor jeg kan bruge min erfaring og motivation. Jeg er ung nu, jeg ved ikke, hvad jeg laver om seks år, siger Sofie Cramon.
Politisk uenighed om uddannelsesloft
Det Radikale Venstre har hele tiden været modstander af uddannelsesloftet, og det har de nye regler ikke ændret på.
- Det er helt tosset, at man ikke giver unge mennesker, og folk der har en uddannelse i forvejen, mulighed for at tage en ny uddannelse, når de er motiveret for det. De står og brænder for at skulle videre. Det giver ingen mening, og seks år giver heller ingen mening, siger Sanne Bjørn, der de radikales stedfortræder i Andreas Steenbergs fravær.
Socialdemokraterne er fortaler for uddannelsesloftet og finder det kun rimeligt, at studerende efter endt uddannelse betaler tilbage med deres arbejdskraft.
- Samfundet giver først 10 års skolegang i folkeskolen, tre år på ungdomsuddannelse og så måske fem år på universitet, så synes vi, det er rimeligt, at man arbejder i nogle år, inden man tager en uddannelse igen, siger folketingsmedlem Anette Lind (A).
Pengene, der bliver sparet med reglerne for dobbeltuddannelse, skal gå til dagpengesystemet.