Tørke sender de her folk på overarbejde

Det lune maj-vejr skaber tørst hos mange landmænd og deres afgrøder, mens producenten af vandingsmaskinen jubler.

1:40
Administrerende direktør ved Fasterholt Peter Flø Pedersen er selv trukket i arbejdstøjet på grund af den øgede travlhed.
Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Vejrudsigten melder tørt vejr i resten af maj. Og det er dejligt for dem, der gerne vil ud og nyde solen. Men for landmændene skaber der kun ekstra arbejde.

- Lige nu mangler der vand og det er frustrerende, når vores afgrøder ellers ser godt ud, siger landmand ved Sinding Poul Søe Andersen.

Og når regnen lader vente på sig, skal afgrøderne vandes på anden vis.

Produktion går amok

Fasterholt Maskinfabrik ved Brande er en af de førende producenter af vandingsmaskiner. Og de klager ikke over det varme maj-vejr.

De har nemlig ekstra mange bestillinger og reperationer på vandingsmaskiner. Selv direktøren er trukket i arbejdstøjet.

- Der er simpelthen så travlt nu her efter pinse med alle tørkedagene, siger administrerende direktør i Fasterholt Peter Flø Pedersen, og tilføjer:

- Så længe det er tørt, bliver det ved med at fortsætte. Det er helt sikkert.

Det lune maj-vejr sender ekstra meget vand ud på landmændenes afgrøder.
Det lune maj-vejr sender ekstra meget vand ud på landmændenes afgrøder.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Krydser fingre for regn

Tilbage i Sinding håber landmanden Poul Søe Andersen håber på, at der kommer regn snarest muligt.

- Der er en enkelt faktor, vi ikke kan bestemme over, og det er vores nedbør, siger han og fortsætter:

- Men indtil videre nyder vi det gode vejr og håber, at der kommer noget vand inden længe.

Ifølge vejrudsigten må landmændene dog vente lidt endnu.