Makabert syn i indkørslen: Her er forklaringen

Familien har i år udsmykket deres hjem med falske lig
Familien har i år udsmykket deres hjem med falske lig
Foto: Privat foto

Martin Husted og konen Janne Kjærgaard udsmykker deres hjem til flere af årets højtider. Nu er det blevet tid til Halloween.

- Vi leverer lidt på børnenes præmisser - vi hjælper bare med det praktiske og sørger for at holde snor i deres, til tider, lidt for vilde ideer, fortæller Janne Kjærsgaard, der er mor til Tilde Caroline og Victor, som finder på de sjove og kreative ideer.

Det er langt fra kun én gang i året, at familien samles om et fælles kreativt projekt.

- Vi startede for seks år siden med at finde noget, vi kunne lave som familie, når vi ikke har så meget ekstra tid i hverdagen, fortæller Janne Kjærgaard og forsætter

- Det har endt med at blive en stor ting herhjemme. Min søn på 11 år leger også 'Løvens Hule Junior', når han sammen med sin søster har en bod med lys, de selv laver.

Udsmykningen er på børnenes initiativ, så derfor er forældrene også klar til at lægge spindelvæv, blod og edderkopper på hylden, når lysten engang forsvinder.