Sagen om den fyrede Fredberg vil ikke dø
Mere end to uger efter, at Ulrich Fredberg fratrådte sin stilling som ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, kører debatten stadig.
Opdateret søndag den 17. maj kl. 9.53 med en præcisering af Pernille Hauschildts synspunkter.
Den 28. april fratrådte Ulrich Fredberg sin stilling som ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg.
Ledelsen i Hospitalsenhed Midt ønskede at komme af med Ulrich Fredberg, hvilket blev begrundet med længerevarende samarbejdsproblemer, og at han ikke fulgte Sundhedsstyrelsens retningslinjer i forhold til skanning af patienter med mistanke om kræft.
Efter afskedigelsen har mange ansatte i Silkeborg dog udvist stor opbakning til Ulrich Fredberg ved flere lejligheder.
Forskellige meningsdannere holder her mere end to uger efter fyringen stadig debat-gryden i kog.
- Der er mange, der synes, at det her ikke er en anstændig håndtering af den her sag. Det har været så kritikfyldt, at det vokser og lever af sig selv, siger Ulrich Fredberg.
Tiltagende storm
Hovedpersonen selv er da også overrasket over, at stormen varer ved.
- Jeg havde forventet, at der ville blive noget støj de første tre dage, men jeg kan se, at det er næsten tiltagende her 14 dage efter, siger tidligere ledende overlæge Ulrich Fredberg.
Én af dem, der ikke mener, at sagen er ordentligt belyst på nuværende tidspunkt, er Frede Olesen fra Forskningsenheden for almen praksis på Aarhus Universitet.
Han mener, at Region Midtjyllands håndtering er den største skandale i hans tid, blandt andet fordi nogle patienter skulle undersøges på ny.
- Hvis de gider at strides i regionerne, må de da gøre det. Hvis de gider at have personalekampe i regionerne, så må de da gøre det. Men at trække patienter ind i processen på den måde, som man har gjort her, er i min optik uanstændigt, siger professor Frede Olesen.
Han mener, vi i Danmark kan gøre mere for lungekræftpatienter, end vi gør det i dag. I hans optik har Diagnostisk Center i Silkeborg været med til at vise vejen.
- Det er derfor, det er helt absurd, at det bliver en sag i Silkeborg. I virkeligheden skulle Silkeborg have Nobelprisen for det her i stedet for, siger professoren.
Den faglige del af konflikten handler om en særlig skanning kaldet CT.
Her har Ulrich Fredberg og Diagnostisk Center i Silkeborg været blandt de fremmeste brugere af en lav dosis.
Men i april sidste år ændrede Sundhedsstyrelsen sine retningslinjer. Det har konfliktet med den fortsatte praksis i Silkeborg.
Forstår praksis - men ikke at den har fortsat
Pernille Hauschildt, der er ledende overlæge i lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital, er ikke modstander af lavdosis CT, men mener, at man skal bruge den rette undersøgelse til den rette problemstilling. Men det er ikke okay at overtræde Sundhedsstyrelsens retningslinjer, selvom hun som sådan godt forstår, hvorfor Diagnostisk Center har brugt lavdosis CT.
- Jeg mener alligevel, at det er forkert, at det har fortsat (i Silkeborg, red.), siger hun.
Hvorfor det?
- Fordi en lavdosis eller ultralavdosis CT kan give en falsk tryghed om, at nu er patienten skannet, og så er der ingen ko på isen, men det kan der godt være alligevel, fortsætter Pernille Hauschildt.
Hun påpeger samtidig, at problemstillingen er kompleks, fordi symptomer på lungekræft er svære at adskille fra andre symptomer.
Besynderlig blodig tilgang
Den tidligere chefredaktør på Dagens Medicin, Nicolai Döllner, ser også den nuværende situation i et historisk perspektiv. For regionen har i de seneste år flere gange fyret ledende medarbejdere.
- Det er egentlig besynderligt, at man har haft sådan en relativt blodig tilgang til ledelserne i Region Midtjylland, siger Nicolai Döllner.
Det undrer ham, fordi de midtjyske sygehuse netop ligger helt i toppen i Danmark.
- De præsterer de bedste resultater rent klinisk lægefagligt, og de har en enormt høj tilfredshed blandt deres patienter, siger han.
Ulrich Fredberg selv føler sig uretfærdigt behandlet. Så han har en interesse i, at sagen holdes i kog og får konsekvenser for andre end ham selv.
Men han ser også gerne ser fremad.
- Der er behov for, at der er nogen, som sætter sig omkring et bord og bliver enige om, hvad der er op og ned i det her - hvad man skal gøre for at komme videre, siger han.
Behovet for afklaring gælder ifølge ham også spørgsmålet om, hvorvidt lavdosis-CT skal udbredes til resten af landet eller ej.