Skovrejsning er intet mirakelmiddel, siger landmand

Anders Ahrenfeldt fra Kjellerup er både landmand og skovejer. Men han tvivler på, at ret mange landmænd selv vil plante skov på deres marker.

- Det er ikke en særlig god forretning. Så er det bedre at dyrke korn, siger han.

Med den nye trepartsaftale om klima og landbrug lægger regeringen op til at plante 250.000 hektar ny skov de næste 20 år. Det svarer til et område på størrelse med Herning, Holstebro og Struer kommuner lagt sammen. Skovrejsningen skal hjælpe klimaet og biodiversiteten.

Det er frivilligt, om landmændene vil afgive jord til ny skov. Men regeringen vil lave en fond med 40 mia. kr. til at opkøbe landbrugsjord og plante skov.

- Der er kun en ting, der tæller, og det er jo penge. Hvis der er penge nok, så bliver der også solgt noget jord. Særligt i områder med drikkevand og tæt på fjorde og vandløb kan der være en ide i at plante skov, siger Anders Ahrenfeldt. Han er både formand for Landboforeningen Midtjylland og kredsformand i Dansk Skovforening.

Han er bekymret over, at så meget landbrugsjord skal laves om til skov.

- Man tror, det er et mirakelmiddel. Vi havde gerne set nogle flere ting i værktøjskassen. Græsmarker til protein var en anden mulighed. Problemet er, at EU kun er 95 procent selvforsynende med fødevarer, og det falder yderligere. Har vi fødevarer nok, hvis der opstår en krise? Jeg havde hellere set noget mere græs, som hurtigt kan lægges om til fødevarer.

- Men handler det ikke om hensynet til naturen og klimaet?

- Jo, det gør det. Men igen: Man tror skov er en mirakelkur. Der er mange andre måder. Jeg tror, man kunne nå meget ved at tænke i kvalitet og ikke kun store arealer, lyder det fra Anders Ahrenfeldt.