Kyllingeproducent risikerer at lukke: Tvunget til at halvere bestand uden kompensation

I Roslev har Jørgen Nørgaard produceret kyllinger i 15 år.

- Jeg er født på en gård med kyllinger, så jeg overtog min fars gård, siger han.

Men nu er hans årlige produktion af 870.000 dyr kommet i fare.

Naboens grund er nemlig blevet udlagt til et såkaldt § 3 naturområde i naturbeskyttelsesloven, der skal sikre forskellige naturtyper i Danmark. 

Og det betyder, at der er skrappe krav til, hvor meget kvælstof han må udlede.

For at opfylde dem, skal kyllingeproducenten nu halvere sin produktion.

- Mine forpligtelser overfor mine kreditinstitutter bliver jo ikke mindre. Så må vi risikere at lukke, siger Jørgen Nørgaard.

En gammel traver

Landmanden fra Roslev står ikke alene med problemet. Ifølge landboforeningen Agri Nord og Fjordland er 250 landmænd i Danmark truet af lukning på grund af § 3-reglerne.

- Det er en mærkelig lovgivning. Regler er lavet sådan for naturens skyld, rent teoretisk, men rent praktisk så har vi jo en anden situation. Vi ser en fin produktion, som leverer gode fødevarer, og vi ser en fin natur omkring den, så hvorfor skal den nedlægges, spørger Carl Cristian Pedersen, der er formand for Agro Nord i Aalborg.

Agri Nord og Fjordlands Landbrugsforening har i flere år forsøgt at råbe politikerne op, men uden held.

- Vi vil bringe det videre, som vi har gjort flere gange før. Vi bliver nødt til at få løst det her problem både for Jørgens skyld, men også for mange af de andre, som er i klemme på den her. Hvis vi vil have mere natur, så skal vi have det her shit af en rigid lovgivning væk, siger han.

Ingen klage- eller kompensationsret 

En ting er at få at vide, at halvdelen af bestanden skal slås ned, men noget andet er, at Jørgen Nørgaard hverken kan klage over afgørelsen eller søge og få dispensation.

- Det burde jo være en grundlovssikret ret, at man har en mulighed for at gøre et eller andet.

Venstre erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, der også er medlem af miljøudvalget, var mandag inviteret forbi farmen i Roslev.

- Det er uholdbart og urimeligt, at Jørgen ikke engang kan klage over det, fordi det ikke er på hans jord, at udpegningen sker. Det, synes jeg ikke, er ordentligt retssikkerhedsmæssigt, siger han.

Derfor vil Venstremanden gøre alt, hvad han kan for at få lavet om på loven.

- Problemet i dag er jo meget håndfast og håndgribeligt, så reglerne er ikke gode nok, og der er nødt til at ske noget. Jeg vil gøre mit for at få rykket det her helt op på dagsorden, så det er noget af det første, der bliver taget fat på, siger Torsten Schack Pedersen og anerkender, at problemet skulle have været løst noget før:

- Men vi må i gang. Der skal laves om på det, og det skal der gøres meget hurtigt.

Også hos Socialdemokratiet vil man kigge på sagen.

- Det er meget vigtigt, at vi skal være bedre ved vores vandmiljø i landbruget, omvendt skal vi også have en second opinion, hvor vi skal gøre det smidigere, smartere og mere retfærdigt. Så jeg vil opfordre ham til at komme ind med problemstillingen - få den sendt over på Christiansborg, så vi har noget konkret at forholde os til, siger Anders Kronborg (S), der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget.

En kærkommen hjælpende hånd, som Jørgen Nørgaard kun kan tage imod, ellers ser det sort ud.

- Det er vores eksistensgrundlag. Det hiver tæppet væk under os. Det er et mareridt, slår han fast.