Lav vandstand bremser royal tradition

I mange år har der været tradition for, at Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj i de midt- og vestjyske havne ved by-jubilæer og andre festligheder. Men nu er det slut med den tradition i den vestlige del af Limfjorden. 

- Det er jeg rigtig ærgerlig over, fordi det skal gerne være sådan at kongeskibet kan komme rundt til samtlige danske havne i de indre farvande, siger Struers socialdemokratiske borgmester, Niels Viggo Lynghøj. 

Det er lav vandstand, der forhindrer kongeskibet i at sejle ind i den vestlige del af Limfjorden. 

- Kendsgerningerne gør, at det p.t ikke er forsvarligt. Skibets dybgang forventes ikke at blive mindre, men andre forhold, som jeg ikke vil spå om, kan naturligvis ændre sig, skriver jagtkaptajn Christian Nørgaard, der er chef for Dannebrog, i en mail til TV MIDTVEST. 

Kongeskibets kaptajn peger på, at der specielt er problemer lige øst for Thyborøn og vest for Aalborg. 

Niels Viggo Lynghøj var som borgmester i 2006 vært for regentparret, da kongeskibet lagde til kaj i Struer. Han husker oplevelsen med stor glæde. 

- Der står jo masser af mennesker på kajen, og det er virkelig festligt. Så det er en del af det, at få besøg af dronningen, det er selvfølgelig, at kongeskibet også kan komme på besøg. 

- Det er jo en kæmpe fest, når de kommer. Når vi ser kongeskibet ligger til. Det er vi rigtig, rigtig kede af, ikke kan lade sig gøre mere, siger Jens Peder Hedevang, der er formand for Sammenslutningen af vestlige Limfjordshavne.  

Sammenslutningen af Vestlige Limfjordshavne besøger på onsdag folketingets miljøudvalg for at fortælle politikerne om problemet. 

Dannebrog stikker dybere

Da Dannebrog blev bygget havde det en dybgang på omkring 3,65 meter. Senere er skibet blevet forstærket, så dybgangen nu er 3,95.

Da staten kun garanterer en vanddybde i sejlrenden på 4 meter, er pladsen begrænset. 

- Det er for en sømand indlysende, at en margen på størrelse med en lille tændstikæske ikke er betryggende - vandstand varierer, dybgang varierer, og der kan være genstande, der "gemmer" sig mellem lodskud, skriver Dannebrogs chef, Christian Nørgaard. 

Da regentparret besøgte Mors i 2014 rådførte Christian Nørgaard sig med en lods, hvilket førte til beslutningen om ikke at sejle ind i de indre dele af Limfjorden. 

- Det forhindrer simpelthen kongeskibet i at sejle rundt i Limfjorden. Det er jo ligegyldigt, om det er Struer eller en ad de andre vestlige Limfjordhavne, det er selvfølgelig uheldigt, siger Niels Viggo Lynghøj. 

Lav vandstand forhindrer også fragtskibe

Det er ikke kun kongeskibet, der er forhindret adgang til den vestlige del af Limfjorden på grund af lav vandstand. Havnene mister omsætning, fordi fragtskibene heller ikke kan gå ind i den vestlige del. Sammenslutningen af vestlige Limfjordshavne har i flere år kæmpet for at få uddybet sejlrenden fra 4 til 5 meter. 
 

- I stedet for, at vi kører rundt på landevejene og ødelægger dem. Og Co2 udledningen. Vi synes, det er en rigtig god, sund fornuft, at få noget mere ud på vandet, siger Jens Peder Hedevang. 

Ifølge Limfjordshavnene kan man uddybe sejlrenden for 64 millioner kroner. venstres lokale folketingsmedlem, Thomas Danielsen vil have pengene sat af på næste års finanslov.

- jeg håber bestemt, at vi kan finde de nødvendige midler til at få uddybet de her sandpuder, som er udfordringen i den her sag. Sådan at vi fortsat kan have fragt på skibe. Det er nu engang også den mest miljørigtige transportform. Og det vil naturligvis også sikre nogle arbejdspladser lokalt i landsdelen, siger Thomas Danielsen. 

- Min opfordring er helt klart - både af erhvervsmæssige grunde, ikke mindst det - men også på grund af, at vi jo selvfølgelig gerne vil have besøg af kongeskibet, det er at den Limfjord, den skal vi gerne se at have uddybet, siger Niels Viggo Lynghøj.