Hætteklædt mand kastede molotovcocktail: To personer sprang ud af den brændende BMW

En person har kastet en molotovcocktail ind under en bil i Thisted.

Privatfoto.
Privatfoto.
Foto: Lars Lauridsen, TV MIDTVEST

Tæt på en ladestander på en tankstation i Thisted midtby, sad to personer i en sort BMW natten til søndag. 

Det begynder at lugte brændt. I en bil, er det ikke et godt tegn. Så de to personer ser i spejlet og opdager, at der står flammer ud af bilens bagende. 

De to personer når ud af bilen uskadte, mens bilen står i flammer. 

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi fortæller søndag formiddag om episoden, som skabte kaos på havnen i Thisted i nat. 

Foran ellade-tankstationen Kvix kastede en hætteklædt mand en hjemmelavet bombe ind under den parkerede BMW kl. 02.45 natten til søndag. 

I samme øjeblik springer de to personer i bilen ud, og tredje vidne kører forbi tilfældigt forbi tankstationen. 

- Vi har ikke meget at gå efter, men vi ved, at det er en hætteklædt mandsperson, som kaster den brændende molotovcocktail, men vidner ikke kan beskrive ham nærmere, fordi han er næsten er tildækket, og fordi det er mørkt. 

Brandvæsen og politi når hurtigt frem til stedet, og branden bliver i løbet af kort tid slukket. Senere på natten afspærrede politiet området omkring tankstationen og afventer teknikere, som i løbet af søndag skal undersøge stedet for tekniske spor.