Medie: 25 personer smittet efter gudstjeneste i Thisted

Pinsekirken i Thisted vil nu livestreame årets sidste gudstjenester efter coronaudbrud. Det skriver Nordjyske.

Pinsekirken i Thisted har siden aflyst alle fysiske arrangementer og besluttet at livestreame gudstjenester indtil januar (arkivbillede).
Pinsekirken i Thisted har siden aflyst alle fysiske arrangementer og besluttet at livestreame gudstjenester indtil januar (arkivbillede).
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Mindst 25 personer er smittet med coronavirus efter en gudstjeneste i Thisted.

Det skriver Nordjyske.

De smittede har alle tilknytning til Pinsekirken i Thisted.

Præst Mikael Schlosser fortæller til Nordjyske, at kirken overholdt alle restriktioner i kirkerummet på Tilstedvej. Alligevel er mindst 25 personer testet positiv efter en gudstjeneste den 6. december.

Pinsekirken i Thisted har siden aflyst alle fysiske arrangementer og besluttet at livestreame gudstjenester indtil januar.