Politi efterlyser vidner efter røveri: Har du set noget?
Lokalpolitiet i Thisted efterlyser vidner efter et hjemmerøveri tidligt tirsdag morgen.
Efter en 36-årig mand fra Koldby blev udsat for et røverilignende forhold tidligt tirsdag morgen, efterlyser Politiet nu vidner.
Den 36-årig mand blev vækket klokken 02:44 natten til tirsdag, da det bankede på hans dør i Ved Parken i Koldby.
- Da han åbner døren, er der en mand, der skubber ham i brystet og siger, at han vil have penge af ham. Han får udleveret en pung med omkring 1.000 kroner i, og løber herefter væk, fortæller Lokalpolitiet i Thisted.
Gerningsmanden havde ingen våben med sig.
Har du set noget mistænkeligt? Så kontakt politiet på 114.