Så Olsen Banden i Jylland blive lavet: - Hele byen var optaget af det

Svend Heiselberg, der er tidligere folketingsmedlem for Venstre, oplevede optagelserne af 'Olsen Banden i Jylland' helt tæt på.

Svend Heiselberg.
Svend Heiselberg.
Foto: Privatfoto

’Skide godt Egon’, ’hundehoveder’ og ’jeg har plan’.

Replikkerne er mere velkendte end de fleste, og dem oplevede den 83-årige tidligere Venstre-politiker Svend Heiselberg fra Hanstholm på helt nært hold, da han overværede optagelserne af den tredje Olsen Banden-film, 'Olsen Banden i Jylland.'

Filmen havde premiere i 1971, og på dagen hvor den populære filmserie fylder 50 år, husker det pensionerede folketingsmedlem tydeligt, hvordan filmoptagelserne samlede hele Hanstholm.

- Det var noget, vi alle sammen var optaget af. Hele byen fulgte interesseret med.

- Og vi kom tæt på. Altså det var ikke sådan, at vi stod i vejen, men vi fulgte med og var meget imponerede over hele det her setup. Jeg så dem vandre i klitterne og ude omkring bunkeren mellem Hanstholm og Vigsø. Det var enormt spændende at komme tæt på stjernerne og se, hvordan de lavede filmen, siger Svend Heiselberg.

- Jeg er stor fan

Svend Heiselberg lægger ikke skjul på, at han altid har været stor tilhænger af Olsen Banden.

Derfor var det også en særlig oplevelse at se 'Olsen Banden i Jylland' rulle over skærmen, efter han havde kigget med i kulissen.

Billedet her er fra 'Olsen Banden i Jylland', der blev lavet tilbage i 1971. Det er den tredje film i rækken, der i alt tæller 14. Her ses Egon Olsen, spillet af Ove Sprogøe, sammen med sine Kumpaner (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard).
Billedet her er fra 'Olsen Banden i Jylland', der blev lavet tilbage i 1971. Det er den tredje film i rækken, der i alt tæller 14. Her ses Egon Olsen, spillet af Ove Sprogøe, sammen med sine Kumpaner (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard).
Foto: Børge Walther / Ritzau Scanpix

- Jeg er stor fan. Det er et univers, som taler til utrolig mange mennesker, og jeg har altid være glad for filmene.

- Det var sjovt at se Hanstholm og alle stederne, man kender. Men generelt er det bare nogle gode film.

Faktisk synes Svend Heiselberg, at Olsen Banden-filmene er så gode, at de er værd at se igen og igen.

- Det er en af fordelene ved at blive ældre. Man husker ikke filmene så godt, og så kan man jo se dem alle sammen én gang til, griner han.

3:18