YouTube-festival vil nedbryde fordomme

En ny YouTube-festival i Thy vil gøre både børn og voksne klogere på, hvad YouTube er.

Rasmus Kolbe, som går under navnet Lakserytteren, er en af de danskere, som er blevet en stor stjerne på YouTube.
Rasmus Kolbe, som går under navnet Lakserytteren, er en af de danskere, som er blevet en stor stjerne på YouTube.
Foto: Kristian Mørk Andersen, TV MIDTVEST

I denne weekend afholder Thy sin første festival om YouTube. Festivallen, der har fået navnet YouTopia, foregår i Thisted, og hele formålet er at gøre festivallens gæster klogere på, hvad fænomenet youtube er for noget.

- Youtube er noget, vi synes, at vi taler for unuanceret om. Det er en stor del af børn og unges hverdag, og alligevel er der mange voksne, som ikke rigtigt forstår det, siger Emilie Giese, der projektleder for YouTopia-festivalen.

For mange unge har YouTube afløst tv’et, mens det for nogle voksne stadig er helt ukendt land. Derfor indeholder festivallen foredrag og oplæg, som er rettet mod både børn og voksne.

Til at deltage i festivallen er store YouTube-stjerner som Lakserytteren og Kristine Sloth. De er inviteret for at give deres mange fans en stor oplevelse, og så er de også med for at forklare de mange forældre, hvad det er, deres børn bruger tid på, når de går på YouTube.

- Vi vil gerne snakke om, hvor klog man blev af at se Jørgen Klevin børnefjernsyn engang, men vi vil ikke rigtigt snakke om, at man faktisk godt kan blive dygtigere til at være et menneske af at se videoer på youtube, siger Lakserytteren, der har det borgerlige navn Rasmus Kolbe.

1:48