Overblik: Her er alt, hvad du skal vide om regionerne
Regionerne har eksisteret siden 2007. Her kan du læse alt, hvad du har brug for at vide, om det politiske lag, der ser ud til at blive skåret væk.
Mandag 1. januar 2007 blev regionerne skabt. Onsdag 16. januar 2019 kan regionernes folkevalgte organ, regionsrådene, meget vel blive sendt i graven.
Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur på en lang række måder. Den væsentlige er, at regionerne skal erstattes af 21 sundhedsfællesskaber.
Ifølge TV 2's kilder, ønsker regeringen, at regionsrådene bliver nedlagt ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.
Men hvad er regionerne overhovedet? Hvordan blev de skabt, hvad laver de, hvor mange penge bruger de og hvem sidder i regionsrådene? Det kan du blive klogere på lige her!
Hvad er regionerne?
Danmark er inddelt i fem regioner: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden, hvor Bornholm også falder under.
Som du kan se herunder, er der der stor forskel i såvel indbyggertal som størrelse på de fem regioner.
Regionernes størrelse i kvadratkilometer
De fem regioner er langt fra lige store. Størst er Region Midtjylland - mindst er Region Hovedstaden. Her kan du se regionernes størrelse i kvadratkilometer (km2).
Hvordan og hvornår blev regionerne skabt?
De fem regioner har eksisteret siden 1. januar 2007. Her trådte den såkaldte Strukturreform i kraft, hvilket betød, at antallet af kommuner blev kraftig reduceret – fra 270 til 98 – og at landets 13 amter og ene regionskommune blev erstattet af de fem regioner.
Daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blev dengang blandt andet beskrevet som ”hovedarkitekten” bag den store reform. Nu ser det ud til, at han som statsminister selv er med til at sende regionerne i graven.
Strukturreformen blev vedtaget i Folketinget 26. juni 2004 på stemmer fra den daværende regering, Venstre og Det Konservative Folkeparti, samt regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti. Inden var gået forhandlinger med bl.a. Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Hvem styrer regionerne?
Hver af de fem regioner har en folkevalgt forsamling – et regionsråd – ligesom det kendes fra Folketinget. Hver regionsråd består af 41 medlemmer, der skal udpege én regionsrådsformand. De fem formænd er:
- Region Nordjylland: Ulla Astman (S)
- Region Midtjylland: Anders Kühnau (S)
- Region Syddanmark: Stephanie Lose (V)
- Region Sjælland: Heino Knudsen (S)
- Region Hovedstaden: Sophie Hæstorp Andersen (S)
Derudover er der flere kendte ansigter blandt de i alt 205 regionsrådspolitikere. I Region Hovedstadens regionsråd sidder eksempelvis Martin Geertsen (V), der har erstattet Søren Pind i Folketinget. Den tidligere europaparlamentariker Freddy Blak (S) er blandt de 41 medlemmer af regionsrådet for Region Sjælland, mens den tidligere minister Villy Søvndal (SF) er en del af rådet i Region Syddanmark.
Ligesom det kendes fra Folketings- og kommunalvalg, skal der afholdes valg i regionerne hvert fjerde år. Det seneste valg fandt sted den 21. november 2017, hvor særligt fire af de senere regionsrådsformænd samt Villy Søvndal klarede sig godt.
Disse 11 partier fik flest stemmer ved regionalvalget
11 partier fik flere end 26.000 stemmer ved regionalvalget den 21. november 2017. Allerflest fik Socialdemokratiet, der på tværs af de fem regioner fik flere end 937.000 stemmer.
Hvordan får regionerne deres penge?
De fem regioner finansieres gennem statslige bloktilskud samt aktivitetsbaseret tilskud fra staten og aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne.
Det statslige bloktilskud, som dækker cirka 75 procent af regionernes indtægter, udgør i 2019 96,95 milliarder kroner til drift af sundhedsvæsenet og 2,37 milliarder kroner til regionernes udviklingsopgaver. Det fremgår af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.
I 2018 udgjorde tilskuddet 94,32 milliarder kroner til drift af sundhedsvæsenet og 2,31 milliarder kroner til regionernes udviklingsopgaver.
I 2013 modtog regionerne 82,72 milliarder kroner til drift af sundhedsvæsenet og 2,24 milliarder kroner til regionernes udviklingsopgaver.
Hvordan pengene fordeles mellem regionerne sker på baggrund af en række faktorer, der har indflydelse på regionernes udgifter, herunder den aldersmæssige og socioøkonomiske sammensætning af befolkningen i de enkelte regioner.
Pengene fra den statslige aktivitetspulje udbetales til regionerne på baggrund af aktiviteten i sygehusvæsenet. Ifølge regionernes interesseorganisation – Danske Regioner – beløber puljen sig til 1,3 milliarder kroner, som fordeles på baggrund af bloktilskudsnøglen.
Den sidste pulje, de aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne, er med til at finansiere regionernes udgifter inden for sundhedsområdet og den regionale udvikling. I praksis betyder det, at kommunerne betaler 135 kroner pr. borger til regionerne i såkaldt ’udviklingsbidrag’, der vedrører den regionale udvikling. Derudover betaler kommunerne et aktivitetsafhængigt bidrag for behandling af kommunens borgere på sygehuse og på praksisområdet. Det er også kommunerne, der finansierer færdigbehandlede patienter og ambulant genoptræning.
Det sociale område er fuldt ud finansieret af kommunerne.
Hvad bruger de dem på?
Samlet set brugte de fem regioner lidt mere end 114 milliarder kroner i 2017. Overordnet set, så inddeles regionernes økonomi i tre adskilte områder:
- Sundhed
- Regional udvikling
- Social- og specialundervisning
Derudover fylder rente udgifter/indtægter dog også en lille del, ligesom kategorien ”fælles formål og administration” gør det. Langt størstedelen – mere end 95 procent, eller omkring 109,5 milliarder kroner i 2017 – går til sundhedsområdet, som du kan se herunder.
Regionernes regnskab for 2017
De fem regioner brugte til sammen 114,35 milliarder kroner i 2017. Langt størstedelen gik til sundhedssektoren.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik, er regionernes udgifter steget med cirka 30 milliarder fra 2007 til 2017. Den største stigning skete fra 2007 til 2012. I graferne herunder kan du se, hvordan udgifterne har udviklet sig - både for regionerne samlet set og for hver enkelt af de fem regioner.
Regionernes samlede udgifter og udgifter til sundhed - 2007, 2012 og 2017
Regionernes udgifter - både de samlede og udgifterne til sundhedssektoren - er steget fra 2007 til 2017. Her kan du se hvor meget.
Regionernes udgifter i 2007, 2012 og 2017
Der er stor forskel i regionernes udgifter. Både i 2007, 2012 og 2017 har det dog været Region Hovedstaden, der har brugt flest penge, og Region Nordjylland, der har brugt færrest. De to regioner er også de to med henholdsvis flest og færrest indbyggere.
Tallene er opgjort i tusinde kroner. 36.049.598 betyder således 36 milliarder, 48 millioner og 598 tusinde.
Kilde: Danmarks Statistik
