Verdens ældste fitness-instruktør: Blev Viborg-veteran snydt?

En 81-årig amerikaner hædres lige nu for at være verdens ældste fitnessinstruktør - men bør prisen i virkelighede tilfalde en viborgenser?

Kis Østergaard er 88 år gammel.

Guiness Rekordbog - også kendt som Guiness World Records - hædrer lige nu verdens ældste fitnessinstruktør.

Der er tale om en 81-årig mand fra Texas ved navn Tim Minnick.

Ganske imponerede at begå sig som fitness-instruktør i den alder, vil de fleste nok sige. 

Tim Minnick
Foto: Screendump / Facebook

Men i Viborg gemmer der sig  dame ved navn Kis Østergaard, som med rette kan gå og føle sig en smule overset. 

Hun er nemlig hele 88 år gammel og pisker på ugentlig basis rundt i skovene omkring Viborg som instruktør. 

Adspurgt til retfærdigheden i, at en 7 år yngre mand er kåret som verdens ældste instruktør svarer hun køligt.

- Grønskolling! 

Skal selv ansøge

Selvom det kan virke en smule uretfærdigt, at rekorden ikke er tilfaldet Kis Østergaard, så gemmer dig sig en god forklaring på det. 

Reglerne er nemlig sådan, at man selv skal sende en ansøgning afsted til Guiness World Records for at komme i betragtning til rekorden. 

Kunne du finde på det? 

- Jeg er desværre fra Midtjylland og har alle dage været lidt genert. Men det er dejligt, at der er så mange modne mennesker, der bruger deres livserfaring at gøre andre glade. 

Men var det ikke noget for dig at blive kåret til den ældste? 

- Måske. Jeg vil da gerne være med til at sende et signal om, at det kan betale sig at fortsætte med at dyrke motion - også når man er 88.

Se en reportage fra en af Kis' mange ture i skoven som instruktør herunder. 

2:34
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST