Viborgenser fængslet for besiddelse af oversavet jagtgevær
En viborgenser er blevet varetægtsfængslet for besiddelse af et oversavet jagtgevær.
En 24-årig mand blev i dag fængslet i foreløbigt fire uger for besiddelse af et oversavet jagtgevær. Politiet anholdt manden tirsdag.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden, der er fra Viborg, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, men da der er flere mistænkte i sagen, blev det holdt bag lukkede døre.
- Den her bestemmelse i straffeloven, det er en meget alvorlig bestemmelse og strafferammen starter ved to års fængsel. Det siger jo meget om, at det er en alvorlig forbrydelse, siger Jesper Klyve, anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Den unge mand blev varetægtsfængslet i fire uger for ikke at forhindre den videre efterforskning.