Vi blev hacket. Men vi står sammen

Stemningen omkring det store terrassebord er forventningsfuld.

TV MIDTVEST har samlet otte kvinder, hvoraf nogle få kender hinanden i forvejen. Men de er alle i samme situation. De er ofre i den store hackingsag fra Herning.

- Han har 85 billeder af mig, fortæller én af kvinderne.

- Han har to af mig, siger en anden.

Billederne er fra alle mulige situationer. Mie Pernille Hansen fra Ikast har fået stjålet to billeder fra en strandtur, hvor hun er iført bikini. En anden har fået stjålet undertøjsbilleder fra et vægttabsforløb. I andre tilfælde er hackeren gået efter billeder af kvinders pas, sygesikringskort og især også intim og seksuel karakter.

Føler sig ramt

Uanset billedernes karakter føler kvinderne sig ramt. Oven i det har de kunnet læse på de sociale medier, hvordan omverdenen har lagt skylden over på dem ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man har den slags billeder liggende af sig selv på sin telefon eller i sit fotobibliotek.

- Men at han går ind og hacker sig til billederne, svarer jo til, at en tyv bryder ind i et hus og stjæler en dyr stol. Det er da heller ikke okay, siger én af kvinderne retorisk.

- Til at begynde med var jeg meget sådan, at jeg i hvert fald aldrig skulle tage sådan nogle billeder igen. Men jeg kan bare ikke leve mit liv på den måde og være bange for, hvad der kan ske, hvis jeg gør de ting, jeg har lyst til, forklarer Mie Pernille Hansen.

- Så hvis jeg har lyst til at tage et billede af, at jeg står i bikini, så er det det, jeg gør.

Følelsen af selv at have været skyld i at være blevet hacket har løbende trængt sig på hos flere af kvinderne rundt om bordet.

Gerningsmanden bærer skylden alene

Trods skyld- og skamfølelse er kvinderne også kommet frem til, at der kun er én, der er skyldig i sagen: Gerningsmanden.

- Det er selvfølgelig trist, at det er på det her grundlag, vi skal mødes, men det har hjulpet mig med at føle mig knap så ensom og mærke, at der også er andre, det her er sket for. Der er også andre, der går rundt med de samme følelser og tanker som mig. Jeg er ikke alene om det, forklarer Laura Torp fra Aarhus.

Flere af kvinderne omkring bordet kendte gerningsmanden ret godt. De havde været venner med ham og kendte ham fra skolen eller fra arbejdspladser. De husker ham som en sød og populær fyr, som spredte godt humør, og som man altid kunne få en hjælpende hånd fra.

- Han gjorde altid sit bedste til at hjælpe folk så godt, han kunne. Han var den her sjove fyr, som altid havde et eller andet i ærmet, mindes Cecilie Aagaard Jensen fra Kølkær.

- Jeg følte, jeg kunne fortælle alt til ham, forklarer Line Jørgensen fra Nørre Snede.

- Lærerne var vilde med ham. Han var lærernes dreng, selvom han måske ikke altid havde lavet det, han skulle.

Men det skulle vise sig, at han var meget andet end sjov, lyttende og populær.

Samme fremgangsmåde

Måden, kvinderne i mange tilfælde var blevet hacket på, var for eksempel ved, at de havde givet gerningsmanden koden til deres computer, så han kunne hjælpe dem med at installere et virusprogram.

Nogen havde også indvilliget i at give ham koden til streamingtjenester så som Netflix og Viaplay, så han kunne se en bestemt film.

- Han var jo min bedste ven, forklarer Mie Pernille Hansen og fortsætter:

- Hvis ikke jeg kunne stole på ham, hvem kunne jeg så stole på?

Men ligesom mange andre brugte flere af kvinderne de samme koder på tværs af tjenester og enheder - så i stedet for alene at installere virusprogram eller se en film, brugte han koderne til at få adgang til mails, billedarkiver og sociale medier. Når han så havde hacket den pågældende kvinde, brugte han hendes eksempelvis Facebook til at hacke hendes veninder ved at skrive til dem. Han udgav sig for at være kvinden og bad om deres adgangskoder.

- Jeg tror, han har skrevet til mellem 10 og 15 fra min profil dengang, fortæller Mie Pernille Hansen.

I alt lykkedes det gerningsmanden over en periode på ti år at hacke mere end 500 kvinder og stjæle i alt over 17.000 billeder.

Det har givet mange reaktioner fra omverdenen, at gerningsmanden er lykkedes med at hacke kvinderne. Og den reaktion irriterer fortsat.

- Jeg synes, det er så forkert, når folk siger, at jeg skal passe mere på. Hvordan skal jeg passe mere på? Jeg har ikke engang sendt de her billeder, forklarer én af kvinderne ved bordet.

- Jeg tror ikke, man kan få folk til at ændre holdning, konstaterer en anden.

Men at kvinderne står frem og siger fra, er altafgørende, mener én af kvindernes bistandsadvokater, Charlotte Krarup.

- Det her med, at der er nogen, som virkelig står frem og tager det ansvar - også selvom det giver et pres, og man får nogle reaktioner, giver noget opmærksomhed omkring, at det ikke er ens egen skyld. Man er offer i det her. Det gør mig glad som bistandsadvokat, siger hun.

Dom på fire års fængsel

Gerningsmanden er den i dag 27-årige Max Pharao Henriksen fra Herning.

Fredag blev han idømt fire års fængsel for omfattende hacking, blufærdighedskrænkelse, flere tilfælde af ulovlig tvang og besiddelse af børneporno.

Derudover fik han også forbud mod at kontakte børn under 18 år, han ikke kender.

- Min klient var tilfreds og lettet. Det har været hårdt for ham at gå igennem. Han har selvfølgelig begået nogle forbrydelser, og det ved han også godt. Han har også erkendt en del af det, men det har været hårdt for ham, fortæller forsvarer Jørn Brandenhoff Schmidt fra Stage Advokatfirma.

Mens han accepterede rettens afgørelse, overvejer anklagemyndigheden at anke dommen til landsretten.