Tæppefabrik træder ind i en ny æra: I dag blev ikonisk skorsten taget ned

Begivenheden markerer en ny tid - fra damp til el - og til kunstværk.

0:57
Sådan så det ud, da skorstenen tirsdag formiddag blev taget ned.

Oppe over industrivej i Herning tårnede indtil for ganske nyligt et 63 meter højt, dybgrønt tårn, som et billede på netop det: industri. 

Tirsdag forsvandt den ikoniske skorsten fra Ege Carpets, og markerede begyndelsen på en ny tid for den mørkgrønne tæppe fabrik i Herning.

- Man kan vælge at beholde den som et varetegn – eller man kan bruge det til at vise, at vi vil lave en omstilling, siger direktør Rune Stephansen. 

Det tog omkring fire timer at få skorstenen ned. Et professionelt kranfirma stod bag arbejdet, som var et større projekt, fortæller direktøren.

Direktør Rune Stephansen havde i dag en travl dag på jobbet, da fabrikken Ege Carpets skorsten skulle fjernes.
Direktør Rune Stephansen havde i dag en travl dag på jobbet, da fabrikken Ege Carpets skorsten skulle fjernes.
Foto: PressConnect

Skorstenen har været et varetegn for fabrikken siden 1970'erne, men nu er tiderne skiftet, siger Rune Stephansen. 

- Dengang kørte fabrikken på olie, så gik man over til naturgas, og nu hvor vi mindsker vores brug af naturgas, og erstatter med elkedler, så skal den ikke bruges mere. 

Men han glæder sig over, at fabrikken nu ser ind i en ny tid. 

- Den bliver en form for milepæl på den rejse, vi er på.

Fra skorsten til kunstværk

Selvom fabrikken har fortid som en olie-kørende CO2-udgryder, så er vejen frem en helt anden. 

Ikke langt fra fabrikken ligger kunstmuseet HEART. Nu skal endnu et kunstværk pryde Industrivej i Herning - for den gamle skorsten bliver til et kunstværk foran fabrikken. 

Skorstenene skal saves ned og  fordeles i 11 elementer, som skal bruges til at lave kunst-installationen. 

- De 11 elementer i rundelen symboliserer den 11. time, vi er i - fordi, vi er nødt til at gøre noget ved biodiversitets- og klimakrisen nu, siger direktør, Rune Stephansen. 

Selvom fabrikken har en fortid som olie-kørende fabrik, er vejen frem en helt anden. 

- For os er det helt afgørende, at vi fortsætter af den bæredygtige vej. At konkurrere ude i verden handler ikke kun om pris, der er meget andet, som er vigtigt for kunderne. Derfor skal vi være i front på bæredygtighed og design, så omstillingen er enormt vigtigt for os, slår han fast. 

Så må det gamle varetegn i den 63 høje skorsten vige pladsen for fremtidens fabrik. 

Og det gør de gerne, siger Rune Stephansen. Fabrikken har endda fundet et andet sted, at reklamere for sig selv. 

- Vi har stadig skorstene på fabrikken, de er bare ikke så store – så logoet skal flyttes til en mindre skorsten, så det stadig er en form for pejlemærke i byen.